adoption artikler  

 

TEMAARTIKEL OM AT MISTE ET BARN I FORSLAG

Hvor er der hjælp at hente:
Kontaktfamilier
Artiklen har været bragt i AC Focus juli 2006

Kontaktfamilieliste
AC Børnehjælp har en liste med kontaktfamilier, der på forskellig vis har oplevet at miste et barn, som man havde i forslag.

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER

Når man står i situationen, er der næppe andre, der præcist ved, hvad man er oppe imod, end familier, der har oplevet noget tilsvarende. Hos dem skal man ikke forklare sig eller forsvare sin beslutning. Hos dem kan man høste forståelse for såvel sin sorg som den tvivl og de dilemmaer og følelser af skyld, som man pludselig befinder sig i centrum af.

Midt i den kaotiske situation kan det også være en trøst og give lidt håb, at opleve, at man kan komme videre på en god og positiv måde - uanset hvor umulig, det måtte forekomme en, når det værst tænkelige sker. Derfor har AC Børnehjælp etableret en kontaktliste med familier, der på forskellig vis har mistet et barn, som de oprindeligt har sagt ja til at ville adoptere. Familierne på listen har sagt ja til at andre ramte familier i en lignende situation må kontakte dem, hvis det værst tænkelig sker for dem.

Hvis du har mistet et barn og er interesseret i at kontakte en af familierne på AC Børnehjælps kontaktliste for familier, der har mistet, så er du meget velkommen til at henvende dig til fuldmægtig Margrethe Primdahl. Enten på mail mp@a-c.dk eller på telefon 86 20 48 30

Selvhjælpsgruppe
En anden mulighed er at etablere en selvhjælpsgruppe. F.eks. kan du her på AC Børnehjælps hjemmeside på dette link efterlyse familier, der har stået i en lignende situation. Ønsker du at være anonym for offentligheden, er du velkommen til f.eks. at lade webredaktøren være ’postkasse’ på ean@a-c.dk. Du skal blot lige give et praj forinden.

Sidst redigeret: 11.07.07 af  
Webredaktør:
Erik Arndal