adoption artikler  

 

AdoptivLiv:
Thailandstræf for nybagte familier

Connie Pedersen er mor til Mathias Kanokrat, der er født i Thailand. Conni og hendes mand Erik hentede Mathias på Pattaya Orphanage i 2008.

Vel hjemme i Danmark igen efter overdragelsen fik Connie tanken, at det kunne være herligt for såvel børn som forældre at samle alle danske Pattaya-familer, der var blevet forenet i 2008. 

Med hjælp fra adoptionsrådgiver Annette Køster fra AC Børnehjælp blev samtlige forældre kontaktet. 9 ud af 13 familier havde mulighed for at afsætte d. 30. maj til træffet. 

Og det blev en rigtig dejlig dag i Skandinavisk Dyrepark på Djursland, hvor børnene havde stor glæde af at gense hinanden, og forældrene fik en god snak om rejsen til Thailand, hvordan det havde været at møde børnene første gang, og de glæder og udfordringer som den første tid sammen i Danmark har budt på. 

Inden familierne skiltes, blev det aftalt, at Team-Thailand-2008 selvfølgelig skal mødes igen.

BEMÆRK: 
Artiklen er en del af serien 'AdoptivLiv - Adoptivforældre og adopterede fortæller'.

Tidligere publikationer i serien kan findes via linket
'Artikler'.

Hvis du har lyst til at fortælle din families adoptionshistorier, så
klik her.

Klik på billedet for en stor version 
Børn og voksne fik rig lejlighed til at opleve de mange eksotiske dyr, der som parken beskriver, er dyr, der har det helt vildt.


Rundt i parken gik det med trækvogne, rugbrødsmotor, termomadpakker og masser af andre gode sager. Selv om der blev gået mange skridt, havde både børn og voksne kræfter til indimellem at tumle på den store legeplads.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst redigeret: 09.06.09