adoption om barnet barnets helbred/trivsel ac's undersøgelse af adoptivbørn  

 

Undersøgelse af adoptivbørn hjemtaget af AC - 1992 til 1995  

TEKST: Psykolog Vibeke Elgaard, Småbørnscenteret Århus Amt og  
Margrethe Primdahl
og Jørgen-Ulrich Raunskov fra AC

Herunder følger det endelige resultat af 4 års spørgeskemaundersøgelse vedr. udenlandske adoptivbørn hjemtaget i årene fra 1992 - 1995

AC Børnehjælp har i samarbejde med Småbørnscenteret Århus Amt (SBC) gennem en 4-årig periode valgt at sætte fokus på udenlandske adoptivbørn og den procentuelle forekomst af funktionsnedsættelser/handicaps blandt disse børn. Alle børn i undersøgelsen er formidlet til danske forældre igennem AC Børnehjælp.

KLIK HER FOR MERE FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Baggrunden for undersøgelsen var et ønske om at give kommende adoptivforældre mulighed for at være så godt forberedte som muligt til den opgave, som de havde valgt - nemlig at blive forældre til et udenlandsk barn. Desuden havde vi et ønske om, at resultatet af undersøgelsen kunne bruges til at forbedre den forebyggende indsats fra samfundets side i forhold til adoptivbørn med vanskeligheder.

KLIK HER FOR MERE FAKTA OM METODEN

Hypotesen var fra starten af undersøgelsen, at de adoptivbørn, der var ældst ved hjemtagelsen, var dem med mest massive vanskeligheder senere i livet.

Meget har ændret sig siden 1995. Fra april 2000 har de formidlende organisationer fået tilknyttet deres egne børnelæger, således at alle papirer på børn, der bringes i forslag fra år 2000 og frem, bliver vurderet af børnelæger, der har tilegnet sig særligt kendskab til forholdene i afgiverlandene og andre relevante spørgsmål, der vedrører adoptivbørns sundhed. Desuden har landebilledet ændret sig. Nogle afgiverlande er gledet ud; andre er kommet til og andre igen har vokset sig mere betydningsfulde.

Undersøgelsen viser altså et øjebliksbillede vedr. de børn, der blev formidlet gennem AC Børnehjælp over i årene 1992 - 1995. Formidlingsforholdene i dag er meget anderledes end dengang: mange tiltag er gjort, og mange forbedringer er sket. Man vil også fremover blive ved med at forbedre forholdene for adoptivbørnene både i afgiverlandene og senere hos deres adoptivforældre, og også omstændighederne omkring matchningen. Jo mere faktuel viden, der fremkommer, jo bedre vil alle parter kunne arbejde for at opnå stadigt bedre resultater.

KLIK HER FOR OVERSIGT OVER BØRNENES FORDELING I FORHOLD TIL LAND

Kategorisering af børnene
Psykologer på SBC har gennemgået skemaerne og vurderet graden af vanskeligheder / handicaps og har valgt at inddele børnene i 3 kategorier ud fra de givne oplysninger.

Kategori A
Børn med ingen eller minimale vanskeligheder. I kategorien indgår forbigående somatiske lidelser og forbigående adfærds/tilknytnings problemer.

Kategori B
Børn med blivende, moderate vanskeligheder. Dvs. børn med lettere indlærings-, koncentrations- og tilknytningsvanskeligheder. Forsinket sproglig udvikling, epilepsi, let cerebral parese etc. Langt de fleste børn i denne gruppe går i almindelig skole og modtager specialundervisning i en eller anden form.

Kategori C
Børn med svære vanskeligheder, dvs. børn med varig betydelig funktionsnedsættelse, ex. svær cerebral parese, autisme, generelt retardering, svær DAMP. Alle børn i denne kategori gik i specialklasse eller specialskole.

Det samlede resultat af undersøgelsen
Slutresultatet viser, at 13,3 % af samtlige undersøgte adoptivbørn har moderate vanskeligheder og at 5,9 % har svære vanskeligheder (se Figur 1 herunder). Dvs. at i alt 19,2 % af de børn, der blev adopteret fra udlandet over de år, som denne undersøgelse omfatter, har vanskeligheder i moderat til svær grad. Det samlede resultat af undersøgelsen er således ikke overraskende.

Fig. 1:

Tallene viser derudover, at jo yngre børnene er ved ankomsten til Danmark, jo færre blivende/varige vanskeligheder har de. 

Således gælder det for de børn, der blev adopteret efter at være fyldt 3 år, at 35,6% af disse børn tilhører gruppe B og 13,3% tilhører gruppe C. Dvs. i alt 48,9% af denne gruppe, der udgør 121 børn, har moderate til svære vanskeligheder. For gruppen af børn, der var mellem 2 og 3 år ved ankomsten til Danmark gælder, at 25,6% tilhører gruppe B og 12,8% tilhører gruppe C, i alt 38,4% eller 86 børn med moderate til svære vanskeligheder. Blandt de 129 børn, der var mellem 1 og 2 år ved ankomsten til Danmark har kun 25% vanskeligheder i moderat til svær grad, og i gruppen på i alt 577 børn, der blev hjemtaget før det fyldte første år, har 8,5% moderate vanskeligheder mens 2,4% lider af svære vanskeligheder.

Ved opdeling af undersøgelsesresultatet på køn fremkom der ingen bemærkelsesværdig forskel i den procentvise andel af børn med funktionsnedsættelser fordelt på hhv. piger og drenge.

Kritik af undersøgelsen
AC Børnehjælp og SBC er to parter, der kunne have vidt forskellige interesser i resultatet. For at imødegå en evt. senere kritik af ejerskabet, har vi derfor valgt at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen i fællesskab.
Undersøgelsen giver som nævnt kun et øjebliksbillede vedr. 913 adoptivbørn, der er kommet til Danmark igennem årene 1992 - 1995. Meget har ændret sig siden da.

Der kan med nogen rimelighed rettes kritik af undersøgelsen på flere områder:

  • Man kan kritisere den måde, børnene er udvalgt på (tilfældige årgange); man kan kritisere indholdet af spørgeskemaet, metode osv. Vi har haft vore grunde og overvejelser vedr. den valgte fremgangsmåde, som vi har vurderet som den sikreste, når tid og økonomi også spiller en rolle.
  • Hvis vi havde valgt at rette undersøgelsen mod børnene, når de var ældre, ville der formentlig have vist sig andre vanskeligheder. Men vi har ønsket ikke at blande de problemer, der kan vise sig i puberteten, sammen med problemer af social kognitiv art, der viser sig tidligere i livet.
  • Undersøgelsen har ikke kunnet give et validt grundlag for at sammenligne omfanget af problemer hos adoptivbørnene med deres oprindelsesland, idet der er mange lande involveret.

KLIK HER FOR OVERSIGT OVER BØRNENES FORDELING I FORHOLD TIL LAND

Om nogle år kunne det være interessant at genundersøge de samme børn for at se, om der er kommet flere eller færre børn til kategorierne B og C, og for at se, hvordan disse børn med vanskeligheder klarer sig, og sluttelig for mere specifikt at kunne kategorisere/diagnosticere børnenes vanskeligheder.

Det er besluttet - med forbehold for opnåelse af de nødvendige bevillinger etc. - at igangsætte en ny undersøgelse i 2007 eller 2008. Undersøgelsen vil på det tidspunkt komme til at omfatte børn, der er matchet efter den nye matchningsprocedure, der blev indført i år 2000, og som indebærer, at organisationens tilknyttede og specialiserede børnelæger vurderer alle børn, der bringes i forslag til danske adoptivforældre.

De adoptivforældre, som undersøgelsen på det tidspunkt vil blive rettet mod, vil også - for de flestes tilfælde - have gennemgået det adoptionsforberedende kursus, der ligesom den nye matchningsprocedure blev introduceret i år 2000. Formålet med dette kursus er netop at give adoptivforældrene indsigt i og redskaber til at håndtere de problematikker, der er karakteristiske for adoptivbørn.

Vi håber derfor, at den nye undersøgelse vil gøre det muligt at vurdere effekten af de nye tiltag.

En særlig støtte til adoptivfamilier
Ethvert adoptivbarn vil have oplevet brud og tab, der kan give senere tilknytningsvanskeligheder i større eller mindre omfang. Det er naturligt, at børn reagerer voldsomt herpå, og at nogle af børnene vil vise sig at have mere varige vanskeligheder.

Mange af de problemer, som bliver beskrevet i besvarelserne for børn i B-gruppen, er genkendelige adoptivbarnsproblemer, som sandsynligvis kunne minimeres, hvis barnet og familierne fik den nødvendige støtte og vejledning efter hjemtagelsen. Læs evt. artiklen "Julie - et barn med typiske adoptivbarnsproblemer".

Vi håber, at vore undersøgelsesresultater vil medvirke til at styrke de initiativer, der allerede er i gang for at etablere flere forebyggende foranstaltninger, således at adoptivbørn får tilbudt optimale betingelser for livet i deres "nye familie", og således at adoptivforældre bliver endnu bedre forberedt og klædt på til den opgave, de har påtaget sig som adoptivforældre til et udenlandsk barn.

 

 

BEMÆRK: 
Artiklen har været bragt i 
AC Focus januar 2004