Artiklens forfatter ønsker at være anonym, men redaktionen kender hans identitet. Artiklen har tidligere været bragt i Adoption & Samfunds blad, og forfatteren har givet AC Børnehjælp lov til at bringe den også.

Man kan blive afhængig af gode oplevelser. Derfor er det også helt nødvendigt at adoptere igen, når man har været turen igennem én gang. Vi er er nu så langt i vores proces, at vi kun kan læne os tilbage og vente på en kuldegysningsgivende telefonopringning fra AC Børnehjælp, om at vi har fået barn i forslag.

Fars tur
Min kone havde adoptionsorlov sidst vi adopterede, og det var derfor ikke svært for os at beslutte, at det denne gang må være min tur til at få oplevelsen og slæbet derhjemme. Umiddelbart skulle man tro, at det at få adoptionsorlov som mand ville være ukompliceret og uproblematisk. På min arbejdsplads viste det sig, at virkelighedens verden kan være noget mere kompliceret end som så. Da jeg har Danmarks bedste job og generelt et fint forhold til min arbejdsgiver, ønsker jeg ikke at hænge hverken arbejdsplads eller arbejdsgiver ud. Jeg har derfor valgt at være anonym i denne artikel. Men da der samtidig er tale om en principiel sag, ønsker jeg at dele mine erfaringer med andre orlovssøgende adoptivfædre.
  Da jeg for et par måneder siden orienterede min chef om, at vi nu var godkendt til endnu et barn, og at vi måske snart stod for at skulle af sted var der kun smil og lykønskninger fra Niels (lad os bare kalde min chef for Niels). Da jeg så efterfølgende spurgte, om jeg kunne få adoptionsorlov, var der heller ingen problemer i det. Niels gav udtryk for, at han havde stor respekt for fædre, der gik på orlov og ville ikke forhindre mig i at tage orlov. Jeg spurgte forsigtigt, om jeg så ville få orlov på de samme betingelser som kvinderne på min arbejdsplads, hvilket vil sige orlov på fuld løn. Her var det slut med Niels' umiddelbare imødekommenhed, for han kunne ikke umiddelbart se, hvorfor jeg skulle have de samme betingelser som mine kolleger. Han lovede dog at ville undersøge sagen og vende tilbage.

Overenskomster på nettet
På min arbejdsplads har vi meget forskellige funktioner. Derfor har vi ingen overenskomst, og det er de færreste - om nogen - på min arbejdsplads, der er organiseret i en fagforening. Vi har i stedet en personalehåndbog, der i stor udstrækning giver de ansatte nogle meget gode arbejdsforhold, blandt andet fuld løn til kvinder under barsel - der var bare ikke lige formuleret noget i personalehåndbogen om fædre på adoptionsorlov.
  Jeg kunne godt fornemme, at det ville være dumt at læne sig tilbage og blot vente på at Niels ville vende tilbage med en melding om betingelserne. Jeg måtte være foran min chef i forhold til at have de rette argumenter parat. Jeg gjorde derfor to ting:

• For det første surfede jeg en del på internettet for at finde overenskomster og lovstof, der ville kunne hjælpe mig i min sag. Jeg søgte efter ordene "adoption" og "orlov" på Yahoo, og det gav rigtigt mange søgeresultater. Jeg fandt masser af overenskomster hvor der var en formulering om adoptionsorlov. I ingen af disse var der forskel på forholdene for kvinder og mænd. Hvis der f.eks. var fuld løn til kvinden under barsels- eller adoptionsorlov, ville der også være fuld løn til manden under adoptionsorlov. Dog med den kendte klausul, at kun den ene af forældrene måtte have orlov på samme tid. Jeg følte, at jeg var ved at få gode kort på hånden og gemte alle linkene til mit næste møde med Niels.
• For det andet tog jeg kontakt til den lokale arbejdsformidlings ligestillingskonsulent. Hun var til stor hjælp med hensyn til at finde de rette argumenter frem til vores næste møde. Men samtidig kunne hun fortælle mig, at der ikke er et retskrav om, at fædre skal kunne få orlov i de første 14 uger. Det skyldes kvindens "beskyttelsesperiode" i forhold til amning - og det gælder, hvor utroligt det end lyder, også ved adoption! Selv om jeg fik mange gode argumenter fra ligestillingskonsulenten, faldt min optimisme en smule. For loven kan man jo ikke gøre noget ved - eller kan man?

Første halvleg af kampen
Efter en lille måneds tid aftalte jeg endnu et møde med Niels. Jeg var forberedt til tænderne og havde et oplæg med, som jeg syntes, det ville være svært at komme med modargumenter til.
Da vi mødtes, spurgte jeg ham, hvad han havde fundet ud af? Til min store overraskelse havde han overhovedet ikke set på sagen endnu, så bolden blev spillet tilbage til mig. Det var dog bedre, at han ikke havde taget stilling, end at han gav afslag, og det gav så mig mulighed for at fremkomme med alle mine gode argumenter. Han lyttede tilbagelænet til mit oplæg, der nogenlunde lød således:

"Jeg har spurgt lederen af amtets adoptionsafdeling, om han har kendskab til sager, hvor der var forskel på mænd og kvinders betingelser i forbindelse med adoption? Han havde masser af eksempler på mænd, der har haft adoptionsorlov, men ingen eksempler på at der skulle have været forskel i betingelserne. Sagsbehandleren fra amtet syntes det lød meget mærkeligt…
.....Vores formulering i personalehåndbogen er klar nok: Der er en formuleret forskel på mænd og kvinder - også når det gælder adoption. Jeg har derfor sat mig for at undersøge om formuleringen eventuelt nu er forældet."
Jeg fortsatte min enetale: "Derfor har jeg søgt på nettet for at finde bl.a. overenskomster, hvor der er formuleret noget om adoptionsorlov samt nogle generelle betragtninger. Det viser sig at andre arbejdspladser heller ikke er fulgt med tiden, idet der ingen formuleringer er om mænd og adoptionsorlov. Det kan skyldes, at man aldrig har været i en situation, hvor en mand har anmodet om adoptionsorlov.
Men mange har faktisk en formuleret politik på området:
Her er det i alle tilfælde således at

• manden og kvinden kan fordele adoptionsorloven efter ønske. Blot kan - med undtagelse af de første 14 dage - kun en af forældrene holde orlov. De sidste to uger (25. og 26. uge) er det paradoksalt nok kun manden, der kan holde orloven.
• Hvis der er dagpenge til lønmodtagerne under almindelig barsel, er der også dagpenge under adoption - hvad enten det er manden eller kvinden, der har orlov.
• Det samme er gældende de steder, hvor der udbetales fuld løn under barsel."

Så gav jeg Niels en udskrift af alle de overenskomster, som jeg havde fundet.

Ligestillingskonsulent på banen
Jeg fortsatte oplægget: "Herefter henvendte jeg mig til en ligestillingskonsulent på arbejdsformidlingen. Denne konsulent sidder tilfældigvis med i en arbejdsgruppe i arbejdsministeriet, der beskæftiger sig med ligestilling, bl.a. i forbindelse med orlov. Hun har fremlagt sagen for den jurist i arbejdsministeriet, som hun siger ved mest om disse forhold. For det første undrede juristen i arbejdsministeriet sig meget over, at der kunne være forskel. Juristen forklarede endvidere konsulenten det indlysende i, at det i de forskellige aftaler er, som det er:

• Da der ikke er amning forbundet med adoption, er der ingen argumenter for, at det skal være moderen, der har adoptionsorlov. Når det normalt kun er kvinden, der har ret til orlov de første 14 uger, skyldes det den såkaldte "beskyttelsesperiode", der netop skyldes amning. Dette argument falder bort, og det gør beskyttelsesperioden derfor også - juristen havde overfor ligestillingskonsulenten brugt vendingen "almindelig sund fornuft", og at der bør være 100% valgfrihed
• Set fra kvindens synspunkt kan hun i den slags sager risikere at blive "marginaliseret" på arbejdsmarkedet, når man på hendes arbejdsplads ved, at det ikke nødvendigvis er hende, der skal tage orlov. Især når det er i forbindelse med andengangsadoption, hvor kvinden havde orlov første gang."

Hertil svarede Niels, at han nu mente, at dette også ville kunne ske for mig. Jeg svarede ham, at for mig at se var chancen for at min kone ville blive "marginaliseret" større, idet hun allerede én gang havde haft adoptionsorlov, og idet man på hendes arbejdsplads fuldt ud var klar over, at der ingen argumenter var for, at det også denne gang var hende, der skulle have orlov.

Win-win-situation
Niels resignerede, og jeg kunne fortsætte mit oplæg: "Ligestillingskonsulenten havde endvidere forhørt sig hos vores kommune, og også her undrede man sig."
  Jeg lagde på baggrund af ovenstående op til, at der bør skrives en ny formulering i vores personalehåndbog, så der er taget højde for, hvis situationen skulle opstå igen.
  Jeg sluttede oplægget af med at lægge op til, at der skabes en "win-win-situation" og ikke en situation, hvor begge parter taber:

• Niels får en medarbejder, der pga. bl.a. ansættelsesforholdene fortsat er topmotiveret til at arbejde i virksomheden
• Jeg får samme rettigheder, som der er normal praksis i Danmark. Niels taber ikke noget ved at give mig medhold, idet der sandsynligvis vil gå lang tid, inden samme situation opstår igen.

Niels valgte at undlade at kommentere oplægget. Han ville gerne have tid til at foretage sin egen undersøgelse, inden han kunne give mig sit svar. Jeg syntes ikke, der var så meget at overveje, men hvis han ønskede det, var det vel i bund og grund rimeligt nok. Vi aftalte at mødes 14 dage senere for at afgøre sagen.

Ny ligestillingslov
Da jeg ikke havde nogen som helst fornemmelse af, hvor jeg havde Niels, besluttede jeg mig for at gå endnu længere med hensyn til at finde argumenter der kunne sikre mig samme rettigheder, som kvinderne på min arbejdsplads.
  Jeg kom for det første til at tænke på, at vores personalehåndbog vist nok var fra før det overhovedet blev muligt for mænd at holde barselsorlov. Jeg kontaktede derfor informationsmedarbejder Susanne Dencker på AC Børnehjælp for at høre, om hun vidste, hvornår det blev muligt for mænd at holde barselsorlov. Det vidste hun desværre ikke, men til gengæld kunne hun fortælle mig, at der netop var vedtaget en ny ligestillingslov, som hun bestemt mente, jeg kunne bruge i min argumentation.
  Via Folketingets hjemmeside fandt jeg frem til den netop vedtagende lov og den "gamle" ligestillingslov. Her kunne jeg se, at der faktisk var stor hjælp at hente: Den 29. maj blev der vedtaget nogle ændringer i loven om ligebehandling af mænd og kvinder - lov nr. 78. Loven træder i kraft pr. 1. juli 2001.

Den nuværende § 1, stk. 1 lyder således.
"Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted pga. køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller ægteskabelig eller familiemæssig stilling."

I den nye lov er følgende stk. 2 tilføjet:
"Der foreligger indirekte forskelsbehandling når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, stiller et væsentligt større antal personer af det ene køn ringere, medmindre denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis er hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive ikke-kønsrelaterede faktorer."
  Der er ingen tvivl om, hvad der er almindelig praksis (og i øvrigt også sund fornuft): Helt ens vilkår for mænd og kvinder i forbindelse med adoptionsorlov - og at dette i store træk følger bestemmelserne for barselsorlov for kvinder.
  Jeg ville "slå" Niels i hovedet med den nye lov og spørge om argumenter for at klausulen "…medmindre denne praksis er hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive ikke-kønsrelaterede faktorer" skulle være gældende.
  Hvis Niels så på baggrund af dette ikke ville give mig ret, ville jeg følge en anden af arbejdsformidlingens ligestillingskonsulents anbefaling:

• At nedskrive sagsforløbet og sende det til ligestillingsministeriet. Ministeriet vil så sandsynligvis foretage en juridisk vurdering af sagen. Dette gælder især, når der er tale om principsager, hvilket her er tilfældet.
• Orientere mine kolleger om dette forløb.

Hvordan denne orientering skulle forgå, havde jeg endnu ikke taget stilling til, men jeg er sikker på at ligegyldig, hvordan jeg greb sagen an, ville orienteringen stille virksomhedens ledelse i et meget dårligt lys.

Anden halvleg - sejren er hjemme
Der gik 14 dage med research, og jeg var forberedt til tænderne til vores næste møde. Selv om jeg følte mig ualmindeligt godt forberedt, var det med nogen nervøsitet, jeg indtog Niels' kontor med mit oplæg i hånden.
  Denne gang var Niels ikke i tvivl: Jeg kunne lige så stille pakke alle mine argumenter sammen, mens mine vinderarme hævede sig. For Niels, der er en klog mand, havde tænkt over tingene og var nu ikke længere i tvivl om, at jeg skulle have præcist de samme betingelser som kvinderne på vores arbejdsplads.
  Forløbet var hårdt, men set i bakspejlet er jeg naturligvis meget glad for, at jeg var stædig og stod fast. Selv om jeg flere gange havde lyst til at kaste håndklædet i ringen, var jeg inderst inde sikker på, at mine argumenter holdt. I løbet af forløbet følte jeg, at det psykiske pres var så stort, at jeg ikke en gang var i stand til at glæde mig til, at vi endnu en gang skal være forældre. Men nu hvor det hele er overstået, er der igen overskud til at glæde sig til dagen, der skal vende op og ned på vores tilværelse; hvor det bliver tid for sutteflasker, lortebleer og søvnløse nætter - og adoptionsorlov.

Jeg er helt sikker på, at min orlov vil udstyre mig med nogle kompetencer, som jeg kan bruge på mit arbejde, når jeg efter seks måneder og nedslidt kommer tilbage på jobbet for at sove ud!