|
Kære RAR
Tak for jeres
mail, som jeg fluks vil svare på:
Søskende –
opgivet til adoption på en gang – frigives typisk af en af to
årsager: Enten er den sidste forsøger død, eller også er de
tvangsfjernet. Rundt om i verden findes der selvfølgelig mange,
mange søskendeflokke i den situation. Men det er rigtig set, at
vi formidler relativt få af dem. Det skyldes en hel del
overordnede faktorer - dels relaterede til børnene og deres
frigivelse og dels relaterede til ansøgerne. I det følgende vil
jeg kort ridse de mest oplagte op.
1)
Børnene
a)
At børnene er tvangsfjernet, er ikke ensbetydende
med at de kan og skal gives bort til adoption. Er der en smule forældrekontakt,
der kan bygges på, vil man ofte fra de udenlandske myndigheders
side – som i Danmark – forsøge at holde familien sammen.
b)
Hvis en familie mister sin
forsørger, er det
heldigvis sådan i de fleste samfund, at en anden familie tager over.
I mange meget fattige samfund er det heller ikke
ualmindeligt, at de forældreløse børn klarer sig selv med den
ældste i flokken som familieoverhoved.
c)
I en del lande er det forbudt at opgive sit barn til
adoption. Dette gælder så forskellige lande som Kina og Bolivia,
hvilket her betyder, at stort set alle børn, der alligevel
frigives til adoption, bærer betegnelsen Hittebørn. Altså er de
f.eks. fundet på offentlige steder, ofte banegårde, og
indbragt på det nærmeste børnehjem. Eller også er
de - som i Bolivia - anonymt lagt i en såkaldt karrusel, som børnehjemmene
har monteret på en diskret væg.
d)
Børn frigivet til adoption er ofte født af meget
unge mødre, der ufrivilligt er blevet gravide og ikke har set
nogen anden løsning på situationen end at give deres barn til
adoption. Disse piger vil typisk senere i livet stifte familie på
helt almindelig vis, og lykkeligvis har de ikke brug for at opgive
de børn, de herefter får, til adoption.
2)
Ansøgerne
a)
De fleste ansøgere vælger at begrænse deres
godkendelse til kun at adoptere et barn. Og så får man kun et
barn bragt i forslag. Her er det værd at bemærke, at man kan
bede amtet om at blive godkendt til det, jeg sådan lidt flot
kunne kalde en helgardering. Altså så godkendelsen kommer
til at lyde på et barn i en given aldersgruppe eller søskende (2
eller flere) der aldersmæssigt er i inden for en given
ramme.
b)
De ansøgere, der vælger også at blive godkendt
til søskende, har for snæver en aldersmæssig godkendelse.
F.eks. søskende i aldersgruppen 0 – 48 mdr. Det ældste barn i
en søskendeflok er typisk ældre, end de ældste børn der
frigives til adoption enkeltvis. Hvis blot ansøgernes øverste
aldersramme var f.eks. 5 år eller endnu bedre 6 - 7 år var
chancerne for at formidle søskendeflokke meget større. Når en søskendeflok
er frigivet til adoption, så skal de selvfølgelig ikke skilles
ad. Men det kræver altså at nogen har en godkendelse, der kan
rumme såvel det yngste barn, dem midt i mellem og det ældste
barn.
c)
De lande, vi får mange søskendeflokke fra –
f.eks. en del Østeuropæiske lande og det statslige ICBF i
Colombia - har af og til lidt lange, lidt uforudsigelige og lidt
besværlige procedurer. Dette accepteres desværre i stadig mindre
grad af ansøgerne.
Men vi
formidler søskendeflokke. Og vi gør det meget, meget gerne. Også
af og til store søskendeflokke. En lille håndfuld gange er det de
senere år lykkes os at placere søskendeflokke, der tæller
4 børn hos danske familier. De har det godt alle sammen – omen
forældrene naturligt nok har fået deres at se til. Der er nemlig
åbenlyse fordele ved at blive formidlet sammen med sine
biologiske søskende. Først og fremmest fordi man - modsat
adopterede, der formidles alene - har sin oprindelse med sig.
Den/de ældste i flokken kan ofte huske forældrene og/eller livet
på børnehjemmet. Og ikke mindst kan det ældste barn huske
episoder fra de andre børns aller tidligste barndom. Altså
fortaber alle de værdifulde snakke om ”da du var lille” sig
ikke i intetheden. Man har også nogen, man fuldstændig deler skæbnefællesskab
med. Nogen der har præcis den samme historie som en selv. Og det
kan være en uvurderlig hjælp, støtte og trøst når man skal
plantes om til et andet land, et andet sprog et andet liv.
Venlig
hilsen
Susanne
Dencker - tidligere informationsmedarbejder
|
spørg
os