MK spørger  

Kære MK

Det barn, adoptanterne modtager, er blevet navngivet i det land, hvor det er født. Det kan være et navn, der er givet til barnet af dets biologiske forældre eller af en person, der har passet barnet. Andre gange kan det være myndighederne eller institutionsforstanderen, der har navngivet barnet.

Uanset hvordan barnet har fået sit navn, så er navnet ikke nogen ligegyldig del af barnets baggrund. Til navnet er ofte knyttet en del af barnets historie - og måske som nævnt personer, der har kendt barnet og holdt af det.

Adoptivforældre bør derfor have i tankerne, at det kan være vigtigt for barnet senere at have dette navn som en forbindelse til sin fortid. Ved at lade barnet beholde en del af sit oprindelige navn, signalerer forældrene også til barnet, at de accepterer dets baggrund og det faktum, at en del af barnets liv har fundet sted, før barnet blev bortadopteret. Starten af livet er en væsentlig del af barnets identitet.

AC Børnehjælp har erfaret, at voksne adopterede ofte tilføjer en del af sit oprindelige navn til sit officielle navn, selv om adoptivforældrene i forbindelse med adoptionen havde valgt at slette alle barnets oprindelige navne.

Især når det drejer sig om børn, der har levet længe nok til at identificere sig med deres navn, er det vigtigt at lade barnet beholde dette navn og sørge for, at overgangen til barnets nye danske navn sker langsomt og umærkeligt. Barnet genkender sig selv på et navn allerede fra 8-9 måneders alderen, og derfor er det vigtigt at lære den korrekte udtale af barnets oprindelige navn, så man kan bruge det i en overgangsperiode.

Det er et stort chok for et barn ikke bare at miste kontakten med alt kendt, men samtidig miste sit navn og skulle identificere sig med et helt nyt og fremmedklingende navn. Derfor kan det også være en god idé at bevare et kælenavn.

Mange hilsener 

Souschef Tove Vase