|
Kære
M
Jeg kan godt forstå, at det gør ondt
pludselig at finde ud af, at I bliver nødt til at tage, hvad der
lige nu føles som et umuligt valg. Der er imidlertid en
hel del gode grunde til, at praksis i Danmark er således, at man
ikke får lov til på en gang at være i fertilitetsbehandling og
i en adoptionsproces. I hvert fald ikke efter fase 2 i
godkendelsesprocessen.
De danske adoptionsmyndigheder har til
opgave at sikre, at en adoptionsformidling er til barnets bedste.
Som juridisk grundlov har de Haag-konventionen. Dertil kommer den danske adoptionslov og diverse
vejledninger til adoptionsloven. Der findes reelt ingen lovgivning
i Danmark, der præciserer, hvor længe og i hvilke former for
fertilitetsbehandling man - som adoptionsansøger - må være i.
Jeg var f.eks. længe i den vildfarelse, at det ganske enkelt ikke
var tilladt at starte en adoptionsansøgning, samtidig med at man
var i fertilitetsbehandling. Sådan var det nemlig før den
nuværende adoptionslov blev indført - altså før april 2000.
Men da jeg så engang i 2001 stillede spørgsmålet til
adoptionsnævnet - selvfølgelig på baggrund af en konkret
spørger - ja så gik det op for mig, at sådan var virkeligheden
ikke med den nye adoptionslov. Myndighederne accepterer i praksis, at
ansøgerne er i fertilitetsbehandling indtil fase 3. Og jeg går
ud fra, at argumentet er, at man i så vid udstrækning som det er
muligt, ønsker at respekterer, at det er en proces at vende fokus
fra et hjemmelavet barn til et adopteret barn. Og man ønsker at
anerkende det adoptionsforberedende
kursus som det rum, hvor man som ansøger, endeligt kan
og skal tage stilling til, hvorvidt adoption er en god løsning
for en.
I fase 3 skal myndighederne vurderer ansøgerne individuelt.
Altså vurdere hvorvidt man - fraset de objektive krav - kan anses
for egnet til at adoptere et barn fra et andet land. Og her er et
centralt emne ens adoptionsmotiv. I fase 3 er det bl.a. vigtigt,
at man af et oprigtigt hjerte anser adoption som et helt og fuldgyldigt
alternativ til at få et barn på mere traditionel vis.
Jeg læser af dit spørgsmål, som jeg
har forkortet her, at du undrer dig over, hvorfor man ikke - lidt frimodigt
udtrykt - må spille på
begge heste? Det er der flere gode grunde til.
Dels er der jeres egen proces. Det er så godt som menneskeligt
umuligt at være helt og fuldt tilstede i en adoptionsproces, hvis
man alligevel går og venter på, at det skal lykkes at få et
barn, der bærer ens gener. Dertil kommer, at I måske på det
tidspunkt i processen, hvor I har accepteret et barn i forslag,
kan komme til at stå i det helt umenneskelige dilemma, at der er
en ægdonor til jer. Kan I vælge det adoptivbarn fra, som I med
hjertet har taget til jer? Kan I vælge en ægdonation fra, som I
har ønsket og ventet på så længe?
Så er der processen set med jeres kommende adoptivbarns øjne. Kan
man f.eks. forestille sig, at det vil være svært for jeres
adoptivbarn at få kendskab til, at imens I gik og glædede jer
til at blive mor og far til det, ja da gik I også og ventede på
en besked om, at der var en ægdonor til jer? I givet fald der
pludselig havde været en ægdonor til jer, da var jeres
adoptivbarn måske blevet valgt fra? I bakspejlet starter adoptivbørn
deres vej mod deres nye familie, når forældrene vælger
adoption. Du kan prøve at forestille dig situationen, hvor du om
føje år fortæller dit adoptivbarn dets historie. Da vil du -
som en helt naturlig del af fortællingen - indføje jeres vej til
lige netop jeres barn. Og hvor helt ubegribeligt heldige I er, fordi
det lige netop er det barn, der blev jeres. Det vil være en vægtig del af
din måde at vise dit barn på, at det er ønsket ud over alle
grænser.
Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig Danmarks troværdighed
i forhold til vore giverlande. Det er umådeligt væsentligt, at
de ansøgere, hvis ansøgning bliver sendt til giverlandene, også
helt og fuldt og uden forbehold ønsker et adoptivbarn. Det er
bl.a. derfor, at visse af vore giverlande kræver en
sterilitetserklæring. Giverlandene ønsker at undgå, at de
børn, de giver bort, er "når-det-nu-ikke-kan-være-anderledes-børn".
Og de ønsker selvfølgelig også at undgå, at et barns vej til
at blive en del af en familie ikke forsinkes af, at det på et
tidspunkt i processen bliver afvist og skal starte forfra med at
blive matchet til en ny familie.
Desværre kan jeg ikke forløse det dilemma, du og din kæreste
står i lige nu. Men jeg håber, at jeg har bibragt dig lidt mere
forståelse for, hvorfor reglerne og praksis på området er, som
de er?
De bedste
hilsner
Susanne Dencker
- tidliger informationsmedarbejder på AC Børnehjælp
|
spørg
os 
"Jeg er en pige på 30 år, som desværre er gået for
tidligt i overgangsalderen. Min kæreste og jeg ønsker os
imidlertid så hurtigt som muligt at blive en familie. Som
det ser ud nu, er ægdonation vores eneste mulighed for selv at
blive gravide. Nu er der jo adskillige års ventetid på ægdonation,
og mit spørgsmål er derfor, hvorfor det ikke er tilladt at
adoptere, imens man står på venteliste til ægdonation? Jeg må
indrømme, at jeg er umådeligt ked af at erfare dette."