AC Børnehjælp -

I serien AC Derude præsenterer vi Pippa Jarvis. Hun besøger i disse dage Danmark og dermed også AC Børnehjælp. Pippa er datter af Thea Jarvis - stifteren af den sydafrikanske børnehjælpsorganisation The Love of Christ (TLC).

Pippa Jarvis er en utrolig kvinde! Superlativer synes fade og uskarpe, når denne spinkle kvinde skal pakkes ud i ord. Uegennyttig, skarp, vedholden, energisk, humoristisk, nærværende, ærlig, taktisk. Måske virker hun så ganske særlig, fordi hun er drevet af noget så devalueret som næstekærlighed. I hvert fald er det som om, at nogle få timer sammen med Pippa får hverdagsfraser som friværdi, søudsigt og induktionskomfur til at klinge hult.

Pippa og resten af familien Jarvis

Pippas livsprojekt har været klart, siden hun som stor pige i Johannesburg under det sydafrikanske apartheidstyre i al hemmelighed skrev i sin dagbog, at hun ville ønske, at hendes familie ville vokse med nogle af landets fattige og forældreløse småbørn. Et ønske som i helt uhørt grad skulle vise sig at blive til virkelighed.

Pippa er datter af Thea Jarvis, den karismatiske direktør og stifter af børnehjemmet The Love of Christ i Johannesburg i Sydafrika. Thea har - ud over sine fem biologiske børn - adopteret 19 forældreløse sydafrikanske børn. Som sin mor har kun 33 år gamle Pippa adopteret sine foreløbig seks børn: Matthew 11, James 8, Mighty 6, Chance og Christian begge 4 (billedet herover) og lille Ruth på blot 18 måneder. Ud over Pippa har også Pippas storesøster Joanna adopteret fem børn.

"For altid" forældre

At Jarvis-familien er blevet SÅ mangfoldig er ikke et ønske for hverken Pippa, Thea eller Joanna, men en konsekvens af, at de ikke har kunnet finde gode adoptivforældre til børnene. Uden skyggen af martyrium i sit venlige ansigt forklarer Pippa:

"Vi har det princip, at de børn, vi tager ind på børnehjemmet, aldrig må ende med et niveau af pleje, omsorg og familieliv, der er ringere, end det ville være at blive en Jarvis. Vi kæmper først og fremmest for at finde gode adoptivforældre til de af vores børn, der ikke kan vokse op hos deres biologiske forældre. Forældre der har overskud til at give hvert enkelt barn kærlighed, omsorg og fokus. Hvis ikke det er lykkedes, når børnene er omkring tre år, så finder vi en plads til dem i vores familie. Først som plejebørn, der stadig kan formidles i adoption, hvis der dukker en adoptivfamilie op. Men ikke mindst de lidt større børn har brug for den tryghed, der ligger i at få "for altid" forældre. Derfor tager vi på et tidspunkt skridtet og adopterer børnene."

Fra udsmidt til uundværlig

Familien Jarvis er særlig. Også i Sydafrika. Ikke mindst deres sammenlagt 29 adoptivbørn er særlige. Det er de i udgangspunktet - og deres helt unikke og særegne personligheder bliver understøttet gennem deres barndom. Alt sammen med samme mål som de fleste forældre har for deres børn; at det enkelte barn udvikler sig til en veluddannet og ansvarlig voksen, der kan og vil bidrage til samfundet.

"Vi har et mantra for alle børnene, der kommer ind på TLC" fortæller Pippa. "From disposed to indispensable! (Fra afskaffet/udsmidt til uundværlig, red) Det er den opgave vi har - at sikre at det sker!"

Sønner og døtre med HIV

Nogle af børnene er særlige på en måde, der formentlig ville have betydet sygdom, stigmatisering og tidlig død, hvis ikke de var havnet på TLC. De lider nemlig af en kronisk sygdom. Den hedder HIV. Fx er de fire yngste af Pippas børn således HIV-smittede.

"Det er overhovedet ikke noget problem". Pippa tænker sig om et splitsekund og ryster energisk på hovedet: "Overhovedet ikke! De får deres medicin hver morgen og hver aften og går til lægetjek hvert halve år, ellers lever de helt som andre børn. Der er jo ingen mennesker, der lever med en garanti om et evigt og lykkeligt liv - heller ikke mine børn. Men med den HIV-medicin der er tilgængelig nu, tyder alt jo på, at de får et liv, der er lige så langt som andres."

Pippa vedkender, at der specielt i teenageårene skal særlige tiltag til, når man er HIV-smittet.
"Min adoptivlillebror Tommy er 17 år og HIV-smittet. Han studerer, har en kæreste og er selvfølgelig fuldstændig klar over, hvilke særlige foranstaltninger han har pligt til at tage for at undgå, at hans kæreste bliver smittet. Han holder foredrag om emnet. Han ved selvfølgelig også godt, at hvis han engang vil have biologiske børn, så skal teknologien hjælpe ham. Men sådan er det jo for rigtig mange mennesker i dag - altså at de skal have fertilitetsbehandling i en eller anden grad for at blive biologiske forældre."

XXXL-familier: Fællesskab, sammenhold ... og til tider kaos

Pippas storesøster Johanna bor i et hus for sig med sine børn ca. 10 minutters kørsel fra TLC, hvor resten af familien bor. Pippa bor med sine børn på tre værelser i en afdeling af den store hovedbygning på TLC. Lille Ruth sover hos hende. Og drengene på de to andre værelser. Pippa har lige fået doneret en XXXL seng, hvor hun kan tumle med alle sine børn på en gang. Hun fortæller, at det med så stor en familie er helt nødvendig med en stram struktur på hverdagen, hvor alle har pligter svarende til alder og evner. Men samtidig gør størrelsen også, at der altid er nogen, man kan lege med eller snakke med. Nogen man hører til. Dog indrømmer hun, at det kan være ubeskriveligt kaotisk, hvis det meste af familien skal noget sammen. En bustur fx. Det kan også være en udfordring af de helt store at få alle børnene klædt pænt på til at gå i kirke om søndagen.