Skrevet af: Areamanager Jette Würtz & kommunikationskoordinator Susanne Dencker
I serien AC Derude præsenterer vi denne gang Colette
Ranarivony, der er AC Børnehjælps kontaktperson på Madagaskar. Det
er som bekendt en utrolig smuk og eksotisk østat i det Indiske
Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst.
AC indledte samarbejdet med Madagaskar i februar 2008.
AC Børnehjælps kontaktperson på Madagaskar hedder Colette
Ranarivony. Colette har bistået såvel personalet på AC Børnehjælp
som vores familier, siden vi indledte samarbejdet for hen ved to år
siden.
Fire børn med biskoppen af
Antananarivo
Colette er født i 1958. I 1986 blev hun gift med Joseph Ranarivony,
der er biskop i Madagaskars hovedstad Antananarivo. Joseph blev før
uddannelsen som præst uddannet jurist. Sammen med deres fire børn
Miantsa (21 år), Manoa (19 år), Mihoby (17 år) og Mino på 13 år,
har de skabt en varm og munter familie, der er gæstfri ud over det
sædvanlige.
Godt kendskab til danskerne og vores uformelle
samarbejdsform
Ud over arbejdet som kontaktperson for AC Børnehjælp fungerer
Colette som medhjælpende hustru for sin mand. Colette er som
ægtefælle til biskoppen ansvarlig for alle kvinde- og
børneprojekter, der er relateret til de kirker, som biskoppen er
tilknyttet. I den forbindelse har hun fulgt mange kurser - bl.a. i
Geneve over 3 år - hvor hun har lært, hvorledes hun kan styrke
kvindens rolle i samfundet både som mor/ægtefælle og som kvindelig
leder. Hun fortæller selv, at især disse kurser har påvirket og
udviklet hende til den person, hun er i dag.
Colette kender den danske samarbejdsform og uformelle
mentalitet rigtig godt. For år tilbage indledte hun et
projektsamarbejde med den danske NGO Danmission, der har flere
projekter på Madagaskar. Projekterne er for fattige børn og
kvinder. Colette oplever det som en berigelse at arbejde med børn
og kvinder. Og suppleret med arbejdet som kontaktperson for AC
Børnehjælp er ringen sluttet - for her arbejder hun med familien
som helhed. Det, synes hun, er helt væsentligt i udviklingsarbejde;
at man arbejde hen imod barnets ret til at vokse op som del af en
familie.
Udfordringer
Det var med spænding og en vis bekymring, at Colette takkede ja til
opgaven som AC Børnehjælps kontaktperson.
Hun fortæller:
"Jeg tænkte meget nøje over, om jeg mon kunne gøre det
rigtige, og gøre det godt nok. Heldigvis har det vist sig, at det
er en opgave, som jeg kan løses. De første sager er naturligvis de
sværeste, fordi alt er nyt og ukendt, men jeg har lært en
masse."
Madagaskar fik en ny adoptionslov i 2005, som først reelt
trådte i kraft for et år siden. Baggrunden for lovændringen var
korruption og bestikkelse på alle niveauer omkring adoptioner i
landet. Der sidder stadig embedsmænd på forskellige poster, som
tror, at de kan kræve bestikkelse for at udføre deres arbejde, og
det kan indimellem være en udfordring for Colette. Når hun
fornemmer, at der er optræk til forkerte forventninger, så sørger
hun for, at hendes mand som biskop (og jurist) kommer med til
møderne. Det virker forebyggende hver gang, siger hun, for overfor
biskoppen vil ingen ydmyge sig til at kræve ekstra for en
rutinebehandling af fx en adoptionssag.
Anbefalinger til vore danske
familier?
Colette fortæller, at der er nogle konventioner for samarbejde, som
kan være gode at kende på forhånd, for at familierne skal få de
bedste oplevelser som gæster på øen. Det er vigtigt altid at tale
pænt og ordentligt til alle man møder, også selvom man måske kunne
ønske sig, at tingene kunne fungere mere effektivt. På Madagaskar
arbejder myndigheder og alle instanser anderledes og især i et
andet tempo end i Danmark. Det kan være en god idé at indstille sig
på dette, før forlader Danmark. Det er ligeledes vigtigt at have
tillid til systemet - også når man ikke synes det fungerer så
gennemskueligt og effektivt, som man måske kender fra
Danmark.
Største udfordringer for vore
familier?
For ansøgere, der søger adoption fra Madagaskar, er det nødvendigt
at medbringe en stor portion tålmodighed, for det tager tid at
hente sit barn på Madagaskar. Loven kræver et langt ophold -
omkring tre måneder. Og især processen i Domstolen kan indimellem
tage tid.
Colette mener dog også, at der er fordele ved det lange
ophold:
"Det giver forældrene god tid til at lære deres barn at
kende i det land, barnet er født i. Og så lærer de også væres
smukke ø at kende, og har god tid til at besøge de mange smukke og
seværdige steder, der findes her på Madagaskar. Den mulighed
udnyttede den første danske adoptivfamilie til fulde. Så ud over at
de fik deres ønskebarn med sig hjem til Danmark, så fik de også
mange, mange nye oplevelser fra deres barns fødeland, som de kan
dele med deres barn, i årene der kommer."
Highlights?
"Det er svært at svare på helt konkret, for jeg kommer til at tænke
på mange forskellige små situationer. I forbindelse med den første
familie, der har været herude, gjorde det et stort indtryk på mig
at se den første gang, hvor barnet tilvalgte sine nye
adoptivforældre i stedet for os lokale. Derudover var det utroligt
at høre barnet tale dansk til sine forældre første gang. Kort sagt:
Forvandlingen fra den første gang, jeg mødte barnet på
børnehjemmet, og så afskedsstunden i lufthavnen da en ny lille
familie vinkede farvel fuld af forventninger til det nye liv som
familie i Danmark. Ja, jeg må indrømme, at jeg græd, da jeg så det.
Men det var glædestårer, for nu ved jeg, at den lille pige er
kommet trygt i havn i sin adoptivfamilie for altid".