AC Børnehjælp - AC Derude: Colette fra Madagaskar

I serien AC Derude præsenterer vi denne gang Colette Ranarivony, der er AC Børnehjælps kontaktperson på Madagaskar. Det er som bekendt en utrolig smuk og eksotisk østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst. AC indledte samarbejdet med Madagaskar i februar 2008.

AC Børnehjælps kontaktperson på Madagaskar hedder Colette Ranarivony. Colette har bistået såvel personalet på AC Børnehjælp som vores familier, siden vi indledte samarbejdet for hen ved to år siden.

Fire børn med biskoppen af Antananarivo
Colette er født i 1958. I 1986 blev hun gift med Joseph Ranarivony, der er biskop i Madagaskars hovedstad Antananarivo. Joseph blev før uddannelsen som præst uddannet jurist. Sammen med deres fire børn Miantsa (21 år), Manoa (19 år), Mihoby (17 år) og Mino på 13 år, har de skabt en varm og munter familie, der er gæstfri ud over det sædvanlige.

Godt kendskab til danskerne og vores uformelle samarbejdsform
Ud over arbejdet som kontaktperson for AC Børnehjælp fungerer Colette som medhjælpende hustru for sin mand. Colette er som ægtefælle til biskoppen ansvarlig for alle kvinde- og børneprojekter, der er relateret til de kirker, som biskoppen er tilknyttet. I den forbindelse har hun fulgt mange kurser - bl.a. i Geneve over 3 år - hvor hun har lært, hvorledes hun kan styrke kvindens rolle i samfundet både som mor/ægtefælle og som kvindelig leder. Hun fortæller selv, at især disse kurser har påvirket og udviklet hende til den person, hun er i dag.

Colette kender den danske samarbejdsform og uformelle mentalitet rigtig godt. For år tilbage indledte hun et projektsamarbejde med den danske NGO Danmission, der har flere projekter på Madagaskar. Projekterne er for fattige børn og kvinder. Colette oplever det som en berigelse at arbejde med børn og kvinder. Og suppleret med arbejdet som kontaktperson for AC Børnehjælp er ringen sluttet - for her arbejder hun med familien som helhed. Det, synes hun, er helt væsentligt i udviklingsarbejde; at man arbejde hen imod barnets ret til at vokse op som del af en familie.

Udfordringer
Det var med spænding og en vis bekymring, at Colette takkede ja til opgaven som AC Børnehjælps kontaktperson.

Hun fortæller:
  "Jeg tænkte meget nøje over, om jeg mon kunne gøre det rigtige, og gøre det godt nok. Heldigvis har det vist sig, at det er en opgave, som jeg kan løses. De første sager er naturligvis de sværeste, fordi alt er nyt og ukendt, men jeg har lært en masse."
  Madagaskar fik en ny adoptionslov i 2005, som først reelt trådte i kraft for et år siden. Baggrunden for lovændringen var korruption og bestikkelse på alle niveauer omkring adoptioner i landet. Der sidder stadig embedsmænd på forskellige poster, som tror, at de kan kræve bestikkelse for at udføre deres arbejde, og det kan indimellem være en udfordring for Colette. Når hun fornemmer, at der er optræk til forkerte forventninger, så sørger hun for, at hendes mand som biskop (og jurist) kommer med til møderne. Det virker forebyggende hver gang, siger hun, for overfor biskoppen vil ingen ydmyge sig til at kræve ekstra for en rutinebehandling af fx en adoptionssag.

Anbefalinger til vore danske familier?
Colette fortæller, at der er nogle konventioner for samarbejde, som kan være gode at kende på forhånd, for at familierne skal få de bedste oplevelser som gæster på øen. Det er vigtigt altid at tale pænt og ordentligt til alle man møder, også selvom man måske kunne ønske sig, at tingene kunne fungere mere effektivt. På Madagaskar arbejder myndigheder og alle instanser anderledes og især i et andet tempo end i Danmark. Det kan være en god idé at indstille sig på dette, før forlader Danmark. Det er ligeledes vigtigt at have tillid til systemet - også når man ikke synes det fungerer så gennemskueligt og effektivt, som man måske kender fra Danmark.

Største udfordringer for vore familier?
For ansøgere, der søger adoption fra Madagaskar, er det nødvendigt at medbringe en stor portion tålmodighed, for det tager tid at hente sit barn på Madagaskar. Loven kræver et langt ophold - omkring tre måneder. Og især processen i Domstolen kan indimellem tage tid.

Colette mener dog også, at der er fordele ved det lange ophold:
  "Det giver forældrene god tid til at lære deres barn at kende i det land, barnet er født i. Og så lærer de også væres smukke ø at kende, og har god tid til at besøge de mange smukke og seværdige steder, der findes her på Madagaskar. Den mulighed udnyttede den første danske adoptivfamilie til fulde. Så ud over at de fik deres ønskebarn med sig hjem til Danmark, så fik de også mange, mange nye oplevelser fra deres barns fødeland, som de kan dele med deres barn, i årene der kommer."

Highlights?
"Det er svært at svare på helt konkret, for jeg kommer til at tænke på mange forskellige små situationer. I forbindelse med den første familie, der har været herude, gjorde det et stort indtryk på mig at se den første gang, hvor barnet tilvalgte sine nye adoptivforældre i stedet for os lokale. Derudover var det utroligt at høre barnet tale dansk til sine forældre første gang. Kort sagt: Forvandlingen fra den første gang, jeg mødte barnet på børnehjemmet, og så afskedsstunden i lufthavnen da en ny lille familie vinkede farvel fuld af forventninger til det nye liv som familie i Danmark. Ja, jeg må indrømme, at jeg græd, da jeg så det. Men det var glædestårer, for nu ved jeg, at den lille pige er kommet trygt i havn i sin adoptivfamilie for altid".