I serien AC Derude præsenterer vi denne gang Girija Sapre, der
er AC Børnehjælps nye kontaktperson i Indien. Girija gæstede i otte
dage op til julen 2009 AC Børnehjælp, vores familier med børn fra
Indien, de danske myndigheder og flere skoler og
daginstitutioner.
- Det, der har gjort størst indtryk på mig? Girija Sapre kniber
sine varme, brune øjne tænksomt sammen. Hun giver sig god tid. -
Det var at besøge de familier, der gæstfrit havde inviteret mig
hjem til sig. Det var dejligt at opleve børnene sammen med deres
forældre.
Som inder er jeg opdraget til at mene, at familien er det
vigtigste i et menneskes liv. At vokse op uden en familie gør det
svært at få et helt liv. Disse forældreløse børn har fået et helt
liv, for de har fået en god og kærlig familie. Og så må jeg
indrømme, at jeg var lidt overrasket over den måde familierne var
åbne omkring deres børns adoption på. Det var godt og lærerigt for
mig at opleve.
I arbejdstøjet - også som pensionist
Arbejdet med særligt udsatte børn har altid fyldt i
Girijas liv. Til september 2010 pensioneres hun efter mange år på
forskellige poster i den indiske hjælpeorganisation CASP. Det er
den organisation, som AC Børnehjælp bl.a. samarbejde med om flere
hundrede fadderskaber.
I de seneste tre år har AC Børnehjælps gæst fungeret som
administrerende direktør for organisationen. Men da
pensionisttilværelsen i den traditionelle slumrende udgave er helt
utænkeligt for Girija, ser hun som AC Børnehjælps
adoptionsrepræsentant i Indien frem til fortsat at kunne engagere
sig i udsatte børns liv. Og det er en velkvalificeret og erfaren
kontaktperson, der nu trækker i arbejdstøjet for AC
Børnehjælp.
Vanskeligheder kommer i alles liv
Oprindeligt uddannet lærer fik Girija i 1979
speciale fra The Spastics Society of India i Bombay i undervisning
af børn med særligt behov. Et arbejde den unge og entusiastiske
lærer brændte for at videreudviklede.
Uden forvarsel døde Girijas mand i 1992 af en hjertefejl.
Kun 40 år gammel var hun alene med tre mindreårige børn - to sønner
og en datter - i et land, hvor det sociale sikkerhedsnet stort set
kun er vævet af familien.
- Der lærte jeg, at livet er en udfordring. Vanskeligheder
kommer i alle menneskers liv - hele tiden. Det må man være
indstillet på og leve med. De mange år med udsatte børn og deres
familier har hjulpet mig med at sætte pris på livet, som det kommer
- og ikke tage tingene for givet! Jeg måtte trods min mands
tragiske død leve videre. Heldigvis havde jeg mine forældre, der
kunne træde til og passe mine børn, når jeg
arbejdede.
Hæder og ære
Hele livet har Girija arbejdet med og
videreuddannet sig i at give udsatte børn og voksne den bedst
tænkelige hjælp og støtte. Af flere omgange har hun uddannet sig i
USA hos den amerikanske sammenslutning Camphill, der er baseret på
Rudolf Steiners filosofi.
I 1995 blev hun første gang tilknyttet CASP som leder af
et tre års projekt, der handlede om rehabilitering af handicappede
i 30 landsbyer i Maharashtra state. I december 2000 blev hun igen
kontaktet af CASP. Om hun ville søge stillingen som leder af CASP's
undervisningsprogrammer for udsatte børn? Det ville hun. Og CASP
ville Girija. I 2006 pegede ledelsen på hende til stillingen som
administrerende direktør.
Girijas arbejde er ikke gået upåagtet hen. Flere
hæderspriser - såvel lokale som nationale - er det gennem årene
blevet til. Priserne er hun glad for, men den personlige stolthed
overgås mange gange af glæden ved at få tilbagemeldinger om de
mange tusinder fattige og udsatte børn, som CASP's donorer hvert år
sørger for får skolegang og bedre liv.
Og Girijas egne børn? Ja, de trives og har det godt. De er
for længst blevet voksne - og fløjet grundigt fra reden. Kun den
ældste søn bor således stadig i Indien. De to yngste bor og
arbejder i USA. Hver jul - også denne - besøger Girija derfor
familien i USA.
- Tak for et hjertevarmt og meget lærerigt besøg, slutter
Girijo, - Men jeres sne? Oh Dear!
Pakket ind i vatterede jakker, lune bukser og tørklæder
griner den spinkle kvinde højt og slår ud med armene. - Jeg glæder
mig ærligt talt til at komme under varmere himmelstrøg. Selv om jeg
har alt det her tøj på, så fryser jeg ind til benet. Hvordan holder
I det ud?