I dette nyhedsbrev, får du en beretning om næstformand Gitte
Cordes og adoptionsrådgiver Jette Würtz' rejse til Madagaskar og
deres erfaringer. Du får også fortællingen om, hvordan en ide blev
til æg og høns og flere æg - og i sidste ende hjælper børn og deres
familier i Madagaskar.
Ventelisten til Madagaskar:
Der står nu i alt 8 familier på ventelisten til Madagaskar, og
det er et passende antal ansøgere i forhold til formidlingen. Vores
mål med formidlingen er fortsat, at vi på sigt kommer til at
formidle omkring 6 børn om året fra Madagaskar, men dette antal er
endnu ikke forventeligt. Centralmyndighederne fastholder dog
stadig, at vi fortsætter med at have 6 ansøgninger liggende hos dem
for at arbejde hen imod målet i løbet af de kommende år.
Sammenlignet med de øvrige lande, der adopterer fra Madagaskar,
ligger formidlingstallet fornuftigt i forhold til den aktuelle
situation.
Den ældste sag på ventelisten blev godkendt og udsendt for ca. 1
år siden.
Formålet med besøgsrejsen til Madagaskar:
Det er 1½ år siden, at Madagaskar sidst blev besøgt af AC
Børnehjælp. På denne rejse repræsenterede næstformand Gitte Cordes
og adoptionsrådgiver Jette Würtz AC Børnehjælp.
Samarbejdet med Madagaskar har nu eksisteret i 3 år, og i den
periode har vi gennemført 5 adoptionssager og har således kunnet
byde 5 madagaskisk-fødte børn velkomne som danske statsborgere.
Derfor er tidspunktet passende for at lave en første evaluering af
samarbejdet, da vi nu har bredere kendskab til landet og
formidlingen.
Opnåede vi, hvad vi ønskede på rejsen?
På dette besøgsrejse kom vi et spadestik dybere ind i
forståelsen af den madagaskiske kultur og indsigten i
udfordringerne, som centralmyndigheder og børnehjem oplever i deres
daglige arbejde:
Centralmyndighedernes udfordringer på
Madagaskar:
Centralmyndighederne er i øjeblikket ved at lave udkast til
mindre ændringer i forhold til den gældende adoptionslov og
bekendtgørelse. Der er ikke tale om ændringer, der får indflydelse
for jer som ansøgere, men snarere ændringer der har til hensigt at
smidiggøre nogle af de bureaukratiske processer, der i dag
forsinker sagsbehandlingen.
Disse ændringer kan dog ikke vedtages ved lov på nuværende
tidspunkt, da Madagaskar som bekendt ikke har et demokratisk valgt
parlament grundet den aktuelle transitionsregering. Der er endnu
ingen tegn på, hvornår et demokratisk valg må forventes at skulle
afholdes.
Centralmyndighederne har mange udfordringer på flere niveauer,
da praksis i forhold til gældende lovgivning stadig skal styrkes i
forhold til børnehjem og andre myndigheder samt
formidlingsorganisationer. Vi har alle det fælles mål at støtte
udsatte børn og deres familier bedst muligt - via styrkelse at
eksisterende familiestrukturer, projekter, plejeanbringelser eller
national/international adoption, hvis de førstnævnte
løsningsmodeller ikke kan imødekommes.
Alt sammen er yderst vigtigt og spændende, men også både
vanskeligt og tidskrævende, da mange gamle traditioner og
arbejdsmetoder skal nytænkes i forhold til gældende lovgivning.
Dette er en stor udfordring for især de institutionsledere, der
for årtier siden realiserede deres livsdrøm om at etablere
børnehjem udelukkende med henblik på international adoption.
Tiderne var anderledes dengang - både på Madagaskar og i mange
andre lande. I dag er virkeligheden en ganske anden, og det kan
være vanskeligt at skulle tænke i helt nye baner for disse
traditionelt tænkende institutionsledere. Det anerkendte
verdenssamfund arbejder ud fra en ganske anden etik og moral i dag,
og i henhold til Hague-konventionen om barnets rettigheder arbejder
vi i dag ud fra princippet om at støtte udsatte børn via
- Programmer der har til formål at styrke svage
familiestrukturer, således at barnet kan få en tryg og værdig
opvækst i sin biologiske familie
- Er dette ikke muligt, kan de nationale myndigheder arbejde med
projekter, der sikrer en permanent løsning for barnet i en national
familie - enten i storfamilien eller adoption i barnets
oprindelsesland.
- Er denne mulighed heller ikke til stede, arbejdes der på at
finde en permanent familie til barnet via international
adoption.
Hvordan kan dette gøres i praksis, spørger institutionslederne
os ofte om? Disse udfordringer har AC Børnehjælp mange års
erfaringer med i verden.
AC Børnehjælp tror på, at vi kan gøre det ved at styrke
centralmyndighederne og ved at støtte børnehjem, der arbejder for
udsatte børn/familier i sociale projekter for at forebygge, at
børnene bliver forladte. Lad os give et eksempel fra
Madagaskar:
Et æg triller fra børnehjemmet til markedspladsen =
socialt arbejde:
Hvordan kan AC Børnehjælp støtte en travlt optaget
institutionsleder til at nytænke i, hvordan hun ved socialt arbejde
kan forebygge, at børn forlades af deres forældre, når børnehjemmet
er etableret som et børnehjem, der i mange år kun har set
international adoption som en alternativ løsning for udsatte børn?
Det kræver overskud overhovedet at tænke i nye baner, og den
konkrete institutionsleder sagde på sidste besøgsrejse: "Jeg
forstår godt, hvad I mener, men jeg kan ikke se, hvordan vi kan
lave socialt arbejde ud fra de vilkår, vi har. Vi kan ikke få
økonomien til at hænge sammen. Udgifter til mad, bleer, medicin,
tøj og personale er store. Ifølge den nye adoptionslov forventes
det nu også, at vi laver socialt arbejde, for at forebygge at
udsatte børn forlades af deres familie. Det hænger ikke sammen. God
illusion, men har intet med virkeligheden at gøre!" Det lyder
ganske forståeligt som udgangspunkt.
AC Børnehjælp modtog denne anmodning om støtte fra et
børnehjem: "Vi har behov for æg og høns, for at kunne lave socialt
arbejde. Kan AC Børnehjælp hjælpe med det?"
AC Børnehjælp tror på, at et samarbejde kun kan fungere i en
ligeværdig og gensidig god dialog. Vores udgangspunkt er under
sådanne samtaler, at vi er bevidste om, at vi ikke ved, hvad der er
bedst i den konkrete situation. Det ved kun børnehjemmet selv, men
i første omgang er børnehjemmet sandsynligvis slet ikke klar over
den viden, da dagligdagens udfordringer dræner al form for
nytænkning. AC Børnehjælps rolle er derfor at stille åbne spørgsmål
og være lyttende. Vi anerkender udfordringerne og problemerne og
beder vore partnere tænke alternativt: Hvem kan tænkes at have
ekstra ressourcer på børnehjemmet? Hvordan kan man forestille sig
at tage blot et ganske lille skrift i en positiv retning, uden at
det går ud over det arbejde, der SKAL udføres på børnehjemmet - og
er der tale om SKAL-arbejde, eller er det blot gammel vane? Her
starter processen, og efterfølgende oplever AC Børnehjælp ofte, at
konkrete projekttanker kan dukke op. Herefter vurderer AC
Børnehjælp, om projektønsket ligger inden for vores strategi. Hvis
ja, går vi ind i en dybere dialog om muligheder og udførelse af
projektet.
I det konkrete tilfælde modtog AC Børnehjælp via
centralmyndighederne en anmodning om støtte fra børnehjemmet: "Vi
har behov for æg og høns, for at kunne lave socialt arbejde. Kan AC
Børnehjælp hjælpe med det?" Institutionslederen forklarer
yderligere:
"Den eneste, der har tidsmæssige ressourcer på børnehjemmet er
havemanden/vagten. Han kan passe høns og samle æg. Vi har brug for
både æg-læggere og produktionshøns. Hvis vi får dette, kan vi dække
flere behov, uden at aktiviteten går ud over tiden med børnene på
børnehjemmet:
- Børnene på børnehjemmet kan få mere varieret kost med æg og
kylling udover ris, frugt og grøntsager, som vi i forvejen selv
dyrker.
- Ofte kommer udsatte mødre til vores dør, for at bede os tage
vare på deres barn, da de ikke selv kan forsørge det. I nogle
tilfælde er der behov for akut midlertidig anbringelse på
børnehjemmet men andre gange handler det om at kunne tilbyde mad
til barnet, hvorefter mor og barn tager hjem igen.
- Hvis vi får gang i en god produktion af både høns og æg vil vi
derudover kunne tilbyde udsatte kvinder mulighed for at skabe en
lille indtægtskilde."
Budskabet er klart og tydeligt - og projektet er lige til at gå
til. AC Børnehjælp gav bevillingen, og på denne besøgsrejse blev vi
så præsenteret for Mr. le Coq og alle hønsene og deres små
kyllinger: Der var flere hønsegårde med kyllinger i forskellige
aldre - og først derefter mødte vi børnene på børnehjemmet.
En sideeffekt har derudover været, at børnehjemmet selv har
kunnet sælge en smule af produktionen på det lokale marked, og det
har givet anledning til at tale med lokalbefolkningen om sociale og
sundhedsrelaterede temaer såsom omsorg for børn, sundhed, hygiejne
og ernæring.
Det lille æg i det konkrete projekt er således blevet til så
meget mere end det æg, der ernærer det enkelte barn. For
børnehjemmet er det blevet kimen til at se muligheden for
begyndende socialt arbejde uden for børnehjemmets vægge - nemlig på
markedspladsen. Det er en sund og god platform for at tale om
barnets rettigheder til en tryg og værdig opvækst, og derudover er
det blevet let og acceptabelt for den udsatte familie at spørge om
råd og vejledning, når man nu alligevel er på markedspladsen.
AC Børnehjælp glæder sig til at følge udviklingen på det lille
ægs vej. Vi ser frem til at kyllingen bliver udklækket og vokser
mere til. Hvad mon næste projektidé må blive?
Besøg på nye børnehjem, der har søgt om godkendelse til
international adoption:
Der spores en positiv udvikling på mange planer på Madagaskar i
arbejdet på at arbejde for udsatte børn via diverse
foranstaltninger. Stadigt flere børnehjem søger licens hos
centralmyndighederne, for at blive anerkendt som
formidlingsorganisation. På denne rejse fik AC Børnehjælp lejlighed
til at besøge to potentielle nye børnehjem, der har indgivet deres
ansøgning om licens til formidlingen udover ansøgningen om licens
til at blive et anerkendt socialt modtagelseshjem for udsatte børn.
Det ene børnehjem ligger i Antsirabe, nogle timers kørsel syd for
hovedstaden Antananarivo. Det andet børnehjem ligger i udkanten af
hovedstaden og er et "Missionaires de la Charité" (Mother Theresa)
børnehjem. Det er interessant at se og høre, hvad der i dag
motiverer børnehjemmene til at søge formidlingslicens.
Børnehjemmet i Antsirabe har ingen tradition for
adoptionsformidling, da langt de fleste børn har en sporadisk
kontakt til deres biologiske familie. Deres familier kan dog ikke
sørge for dem i det daglige. Børnehjemmet har valgt at søge om
international formidlingslicens, da de erkender, at det sjældent -
men dog kan forekomme - at et barn kommer til deres hjem uden at
have nogen form for familie. I disse tilfælde bliver barnet normalt
på børnehjemmet indtil myndighedsalderen, hvilket ikke er sundt for
barnet. Det er ej heller hensigten med en institutionsanbringelse,
der altid kun bør være midlertidig. Af hensyn til disse særlige
tilfælde ønsker børnehjemmet at have licensen på plads, for at
sikre, at et potentielt adopterbart barn kan blive på deres
institution, indtil en adoption er gennemført.
Børnehjemmet i Tana har derimod lang erfaring med international
adoption - dog under den tidligere lovgivning - hovedsageligt til
Italien. Derudover laver nonnerne på dette Mother Theresa børnehjem
et utroligt spændende socialt arbejde i lokalbefolkningen og
tilbyder børnehave og skolegang til de udsatte familiers
børn.
Maison de Famille i Antananarivo:
Et nyt børnehjem er nu tilføjet på listen over børnehjem, som AC
Børnehjælp har formidlet børn fra. Det er første gang, at vi
besøger børnehjemmet "Maison de Famille", der ledes af en italiensk
psykolog, Mme Antonella, som desværre ikke er på øen under vores
besøg. Hendes nærmeste medarbejdere, souschef Mme Voahangy og Mme
Michelle, der er projektleder for et mor-barn projekt, giver dog en
indlevende beskrivelse af børnehjemmet og de tilknyttede projekter
for udsatte børn og familier.
Der bor i alt 15 børn på børnehjemmet, hvoraf nogle af børnene
er i beskyttesesprogrammet. Børnene er i alderen 0-10 år, og der er
en ganske særlig varm stemning på børnehjemmet, der virker mere som
en stor familie end et børnehjem. Børnehjemmet ligger også i en
tidligere storfamilievilla, og rumopdelingen er bevaret, for at
sikre et hjemligt miljø.
Vi kommer sidst på dagen, og børnene sidder på gulvet i stuen
sammen med plejerne og ser en børneudsendelse i TV. Umiddelbart
ligner det et syn, som vi ofte ser ude på institutioner, men efter
kort tid dukker det særprægede op: Børnene "vågner op" og vil gerne
med os rundt på rundvisningen af hjemmet. De leger og pjatter med
hinanden - og hopper i sengene, når de viser os lige præcist deres
seng - og de får lov til det. Også selvom en babyvugge indimellem
får et ordentlig skub under fangelegen i sengene. Her må børn være
børn! Selv Mme Michelle tager initiativ og deltager i børnelegene.
Børnene elsker det. Der er en skøn stemning på hjemmet, og de
voksne er tydeligvis meget optaget af at give børnene en så
familielignende dagligdag som muligt. Derudover har børnehjemmet en
pædiater (børnelæge) tilknyttet, som tilser børnene hver 14.
dag.
Officielle møder er ligeledes en vigtig del i
besøgsrejser:
Udover børnehjemsbesøgene indeholder en besøgsrejse altid mange
officielle møder med diverse instanser, der er impliceret i en
international adoptionssag. Vi besøgte på denne rejse
centralmyndighederne, Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet,
Immigrationsmyndighederne, Sædelighedspolitiet, Justitsministeriet
samt vores advokat, der har gennemført vore 2 sidste
adoptioner.
Samlet set fra disse møder var meldingerne: Alle er meget
tilfredse med vore skandinaviske ansøgninger og den måde, som vi
præsenterer vore ansøgninger på. At vi i opstartsfasen indledte
samarbejdet kollektivt med både Adoptionscentrum i Sverige og
Adopsjonsforum i Norge har uden tvivl været med til at styrke den
skandinaviske vinkel og seriøsitet inden for en sund tilgang til
international adoption og det arbejde, der ligger omkring
adoptionsarbejdet.
BEMÆRK: Artiklen er
oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle
hjemmeside.