Khun Toy og father Michael vil besøge AC Børnehjælp i dagene
21.-23. maj, og i den forbindelse vil der blive arrangeret et
get-together lørdag den 22. maj - en sammenkomst for familier, der
har modtaget børn fra børnehjemmet i Pattaya, således at Khun Toy
får mulighed for at gense så mange af "sine" børn som muligt. Det
er altid et meget stort ønske fra Khun Toy, og hun glæder sig
allerede til at se så mange børn med deres forældre som muligt. Der
vil blive udsendt en speciel indbydelse til alle, der har fået
deres barn hjem fra børnehjemmet, og vi ser selvfølgelig frem til,
at så mange som muligt tilmelder sig dette arrangement.
Børn i forslag
AC Børnehjælp har fået 3 børn i forslag i december måned - alle 3
børn var knapt 1½ år, da de blev bragt i forslag.
Derudover har vi fået et større søskendepar i forslag. Børnene er
bragt i forslag til en familie udenfor listen.
Vi oplever hvert år, at formidlingen i de første måneder er lidt
langsom, og vi er fra Patttaya Orphanage blevet informeret om, at
de har små børn til formidling, men at disse børn ikke kan
forventes at komme til adoption til udlandet førend efter ca. 6
måneder. Muligvis kan der blive frigivet nogle enkelte 2-3 årige
indenfor de næste måneder, men vi må nok indstille os på en længere
ventetid, førend vi igen kan forvente at modtage børn i
forslag.
Ventelisten
De øverste familier på listen, der nu venter på at få børn i
forslag, fik deres sager udsendt til Pattaya Orphanage i marts
2008.
Der er siden sidste nyhedsbrev kommet en del nye sager på
ventelisten, og vi har i øjeblikket 18 sager udsendt til Thailand -
2 nye sager er under klargøring - og der er 8 sager på
puljeventeliste.