I alt 26 deltog: 24 plejere fra La Pouponnière, og
derudover fik 2 plejere fra ASE Mali også mulighed for at gennemgå
kursusforløbet.
I fredags - den 4.marts - blev uddannelsesforløbet
afsluttet med uddeling af diplomer. I den anledning var der
arrangeret en flot ceremoni, hvor lederen af børnehjemmet Mme
Diallo samt vores repræsentant Mariame og hendes assistent Haby var
til stede sammen med andre sundhedspersonaler fra 3 NGO-ere i
lokalområdet. Deruodver var det nationale TV repræsenteret, og
begivenheden bliver transmitteret på TV i Mali i denne
uge.
Læge Dr. Cissé stod for uddelingen af diplomer. Han kommer
fra sundhedsskolen Le Bouctou og har været ansvarlig for
projektet.
Alle - både plejere, ledere og centralmyndigheder - er
meget glade over gennemførelsen af projektet: Nu tilbydes alle
børnene en mere professionel pasning og pleje af børnene, og i
samtlige taler blev AC Børnehjælps rolle i form af
professionel opbakning og vejledning samt finansiel støtte til
dette uddannelsesforløb rost.
I det gamle franske system - som på mange måder stadig
fungerer i Mali - roses de dygtigste elever. Denne tradition blev
også holdt i hævd ved diplom-uddelingen. På det ene billede ser I
nogle af plejerne, der fik særlig anerkendelse. Den lille dame i
hvidt tøj fik en 1. plads og brød helt sammen af glæde, da hun fik
at vide, at hun var nummer 1 på kurset.
Det er en meget stor og vigtig dag for alle plejerne,
hvilket udtrykket i deres ansigter også viser.
AC Børnehjælp er stolt over at kunne medvirke til at sikre
bedre uddannelse af plejerne, der passer alle de børn, der i en
vanskelig periode af deres liv er totalt afhængige af plejernes
omsorg og pleje. Det sikrer børnene bedre vilkår - både dem, der er
på statsbørnehjemmet nu - men også alle de fremtidige børn, der
måtte komme.
Derudover er uddannelse af alle plejerne også en vigtig
faktor for, at plejepersonalet respekterer sig selv og hinanden på
en mere hensigtsmæssig måde, hvilket også har stor indflydelse på
deres forhold til børnene i det daglige arbejde.
BEMÆRK: Artiklen er
oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle hjemmeside.
Eventuelle billeder mangler desværre i denne
artikel.