De 8 hjemkomne børn er kommet fra regionerne: Manizales,
Cali, Medellin, Monteria og Bogotá.
I øjeblikket har vi en enkelt familie, som har fået deres
sag sendt ud til en region. Dernæst vil der sandsynligvis gå lidt
tid, inden den/de næste familier får deres sag sendt i region, da
vi endnu ikke har familier i top 10 på ICBF's interne venteliste.
Vi har enkelte familier med venteliste nummer under 50 og
fortsætter den gode formidling er det realistisk at disse familier
vil kunne få stillet barn i forslag i indeværende år.
ICBF's egen venteliste er pr. 9. april 2010 rykket frem
til juli 06 for børn 0 - 36 mdr. I februar var ICBF's
venteliste til børn 0 - 36 mdr. fremme ved maj 06 og ventetiden
følger således fortsat med tiden, altså er ventetiden hverken
stigende eller faldende. ICBF's venteliste til søskende er rykket
frem til juni 07. Det er meget positivt, at ventelisten til
søskende på ny er begyndt at bevæge sig fremad, idet den i mange
mange måneder har ligget stille ved marts 07.
Ventetiden til søskende 0 - 59 måneder er således i
øjeblikket et år mindre end til børn 0 - 36 måneder.
VENTELISTENUMMERET HOS ICBF.
Vi har i begyndelsen af april fået oplyst ventelistenummeret til
de øverste 8 familier på ventelisten. De af jer, der endnu ikke har
fået jeres nummer ved ICBF oplyst, beder vi kontakte os
direkte på mail eller ved en opringning.
STATISTIK FRA ICBF
ICBF har pr. 31. december 2010 opdateret deres egen statistik over
formidlingerne og ventelisterne
I 2010 blev der samlet set 2.753 børn i
Colombia, heraf var 398 fra de private institutioner. 1.153
børn fik en national adoptivfamilie og 1.600 børn fik en
adoptivfamilie i et andet land.
På ventelisten er der pr. 31. december i alt 3.679
ansøgere, heraf 228 nationale ansøgere. Andelen af ansøgere på
ventelisten fra 2005 er nu nede på 47 og nede på 406 familier
godkendt af ICBF i 2006. Fra 2007 står der 842 godkendte familier.
Idet der har været megen aktivitet siden 31. december vil andelen
af ansøgere på ventelisterne være blevet reduceret
yderligere.
Tilgangen af nye ansøgere til ICBF's ventelister har de
sidste mange år ligget på omkring 1200 familier om året. Der er i
forhold til de 1.050 familier på ventelisten fra 2009 således ikke
tale om et stigende ansøger antal, måske endda en lille reduktion i
antallet af nye ansøgere, såfremt alle godkendelser fra 2009 er
medtaget på statistikken pr. 31.12.2009.
VENTELISTEN
Der står 28 familier på ventelisten, heraf har 25 familier fået
deres ansøgning sendt til Colombia. 23 af disse 25 familier
har fået godkendt deres fremsendte ansøgning af ICBF.
3 familier er i gang med at klargøre sagen. Der er plads
til mange nye ansøgere på ventelisten. Der skal dog lidt
tålmodighed til, da ventetiden ikke er den korteste.
BEMÆRK: Artiklen er
oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle hjemmeside.
Eventuelle billeder mangler desværre i denne
artikel.