Kamp om godkendelsernes længde forgæves

Albert Junlin sammen med storesøster. Albert er født i Kina.Albert Junlin sammen med storesøster. Albert er født i Kina.04. april 2011 | Nogle familiers godkendelser udløber, og AC Børnehjælp har forsøgt at finde en løsning hos både danske og kinesiske myndigheder. Desværre uden held. Der er praksis for, at godkendelsen går lettere anden gang. Læs mere om godkendelserne, ventelister og fremtidens adoption fra Kina.

CCAA har skiftet navn til CCCWA
CCAA skiftede den 15. februar 2011 navn fra China Centre of Adoption Affairs til China Centre for Children's Welfare and Adoption (CCCWA). Den 26. marts blev det nye navn CCCWA fejret i Folkets Store Hal.

Regeringen har sat mere fokus på adoption og har ønsket at navnet skulle ændres. CCCWA blev navnet på grund af relationen mellem international adoption og børns velfærd. CCCWA vil fortsat være ansvarlig for behandlingen af internationale adoptioner og vil også påtage sig opgaver i relation til børns velfærd og nationale adoptioner.

Vi er nu godt i gang med året 2011 og har set de 3 første måneders matchninger fra CCCWA.

CCCWA har i år matchet til i alt 17 dages registrerede ansøgninger:

Januar:           30.05.06 - 02.06.06                                 4 dage

Februar:         03.06.06 - 09.06.06                                 7 dage

Marts:            10.06.06 - 15.06.06                                 6 dage

Familier hvis godkendelse udløber i 2011
AC Børnehjælp står desværre i den situation, at nogle af AC Børnehjælps familiers godkendelse har nået 5 års grænsen/når 5 års grænsen og dermed udløb i løbet af 2011 - for en del ansøgere, uden at det er realistisk at forvente, at familierne har fået bragt et barn i forslag inden godkendelsens udløb.

Vi har skrevet til de berørte familier, hvis godkendelse udløber her i 2011.

AC Børnehjælp har anbefalet de familier, der overvejer en ny-godkendelse, at sætte denne proces i gang med det samme. Det kan for mange virke uoverskueligt efter mange års ventetid, men flere ansøgere, der allerede er blevet ny-godkendt, har fortalt os, at det har været en overvejende god oplevelse igen at vende adoptionstanken.

Ydermere har AC Børnehjælp fra Familiestyrelsens side opnået forståelse for, at de af vores ansøgere, der søger om ny-godkendelse, sikres en mere lempelig procedure end nye ansøgere.

Siden 2006 har ventetiden på international adoption generelt været stigende fra mange afgiverlande. Særligt er ventetiden på at adoptere et barn fra Kina steget markant. Det skyldes flere faktorer - dels har man oplevet en markant stigning af ansøgere til et barn fra Kina samtidig med, at de kinesiske myndigheder har arbejdet intensivt på at motivere national adoption. Og dels betyder den øgede velstand i Kina, at færre børn har brug for at blive bortadopteret fra deres biologiske familie.

Siden 2007 har AC Børnehjælp derfor tre gange åbnet for muligheden for, at ansøgere på Kina-ventelisten har kunnet overgå til ventelisterne på nogle specifikke lande, hvorfra vi har haft en forventning om, at formidlingsmuligheden ville være bedre.

I 2008 samarbejdede AC Børnehjælp med DanAdopt, Adoption & Samfund og de danske myndigheder om at få ændret forlængelsesbetingelserne fra to til tre år, så en godkendelse normalt kunne gælde for samlet fem år. Dette for at imødegå de stigende ventetider.

I det seneste års tid har det i stigende grad blevet tydeligt, at denne udvidelse ikke var nok. Derfor har vi særligt brugt ressourcer på yderligere to forhold: Vi har forhandlet med de danske myndigheder om at få udvidet godkendelsens længde i Danmark til 6 år, hvilket vi har en klar formodning om, ville have kunnet hjælpe rigtigt mange af vores ansøgere, især på Kina-ventelisten.

Dernæst har vi arbejdet for at sikre, at vores afgiverlande har vist sig villige til at være særligt imødekommende overfor ansøgere, hvis godkendelser er på vej til udløb.

Vores anmodning til de danske myndigheder blev afvist af Familiestyrelsen med følgende indskærpelse:

"Generelt om ventetiden i international adoption er det i øvrigt vores opfattelse, at der er mange ikke på forhånd kendte faktorer, som gør det vanskeligt at forudsige udviklingen i ventetiderne. Dette indebærer også, at man ikke kan regne med altid at få formidlet et adoptivbarn, selv om man er blevet godkendt til adoption".

Et sidste forgæves forsøg i forhold til at påvirke de danske myndigheder har været at advokere for en midlertidig her-og-nu administrativ forlængelse af godkendelser med op til et år. Det har vi gjort med den begrundelse, at det er vores vurdering, at problemet er akut her i 2011. Dette er heller ikke lykkedes, og vi har fået præciseret, at det er den eksakte dato for en families godkendelse, der vil være gældende - hverken en dag eller en måned længere!

I forhold til CCCWA er vores tiltag om særbehandling af vores ansøgere, blevet mødt med et beklagende nej, som kan tolkes som et budskab om, at hvis regler skal bøjes for at tilgodese særligt trængte adoptivfamilier, må det først og fremmest være et dansk anliggende.

Nogle ansøgere skal indstille sig på, at deres nye godkendelse vil rette sig mod et barn i en ældre aldersramme end deres oprindelige godkendelse.

En ny aldersramme, f.eks. på et barn i alderen 36 - 60 måneder, vil blive accepteret af CCCWA.

AC Børnehjælp har også anbefalet de berørte familier at overveje, at adoptere et barn fra en af vores såkaldte "børn-søger-forældre" muligheder.

Ventelisten
Følgende grupper af ansøgninger er afleveret til CCCWA og venter på at få udvalgt et barn. Datoen er log-in datoen.

  • 22.06.2006
  • 14.07.2006
  • 07.08.2006
  • 30.08.2006
  • 20.09.2006
  • 18.10.2006
  • 06.11.2006
  • 16.11.2006
  • 06.12.2006
  • 27.12.2006
  • 30.12.2006
  • 30.01.2007
  • 11.02.2007
  • 11.02.2007
  • 28.02.2007
  • 16.03.2007
  • 29.03.2007
  • 04.04.2007
  • 15.04.2007
  • 14.05.2007
  • 12.06.2007
  • 26.06.2007
  • 25.07.2007
  • 13.08.2007
  • 28.08.2007
  • 30.09.2007
  • 24.10.2007
  • 12.11.2007
  • 21.12.2007
  • 28.12.2007
  • 18.02.2008
  • 27.02.2008
  • 10.03.2008
  • 17.04.2008
  • 02.06.2008
  • 05.08.2008
  • 02.09.2008
  • 09.10.2008
  • 13.11.2008
  • 17.12.2008
  • 16.12.2008
  • 09.04.2009.
  • 22.07.2009
  • 27.07.2009
  • 30.07.2009
  • 27.09.2009
  • 02.12.2009
  • 26.05.2010
  • 03.09.2010
  • 25.10.2010
  • 31.12.2010

 

 Ialt er der 95 par/enlige, der venter på at få udvalgt et barn.

Udvalgt børn
Der er i år blevet matchet børn til 2 familier.

Herudover er der udvalgt 3 børn fra special needs programmet.

Børnene kommer fra:

  • 2 børn fra Jiangsu provinsen
  • 1 barn fra Shanxi provinsen
  • 1 barn fra Chongqing provinsen
  • 1 barn fra Jiangsu provinsen

 

Ventetid fra besked om, at der er udvalgt barn, og til overdragelse

I år har 15 familier været i Kina for at hente deres børn.

Heraf har 6 familier hentet et barn udvalgt fra special needs programmet.

Ventetiden har været fra besked om udvalgt barn til overdragelse

Besked om udvalgt barn 20/12 - overdragelse 21/2      -                     ca. 8 uger

Besked om udvalgt barn 1/2 - overdragelse 14/3          -                     ca. 6 uger

Ventetiden for de familier, der har fået udvalgt et barn fra special needs programmet, har fra udvalgt barn til overdragelse været:

  • Besked om udvalgt barn 29/10 - overdragelse 10/1      ca. 10 uger    Ansøgningen været i Review
  • Besked om udvalgt barn 23/11 - overdragelse 14/2      ca. 12 uger    Ansøgningen været i Review
  • Besked om udvalgt barn 26/11 - overdragelse 14/2      ca. 12 uger    Ansøgningen været i Review
  • Besked om udvalgt barn 22/12 - overdragelse 28/2      ca.   9 uger    Ansøgningen været i Review 

Ovenstående oplysninger giver vi, for at familierne kan indstille sig selv og deres omgivelser på den tid, der forventeligt vil gå, indtil de skal rejse til Kina.

Gennemlæsning af ansøgninger

CCCWA har nu læst ansøgninger igennem til og med september 2010.

Møde på CCCWA den 28. marts

Den 28. marts var adoptionsrådgiver Annette Kousgaard til møde hos CCCWA, som havde inviteret de 130 adoptions-organisationer, som de har samarbejde med, til et møde under emnet " Briefings on Inter-county adoption work".

Nye krav for indhold af socialrapporten

CCCWA strammer op på kravene på indholdet af socialrapporten.

De nye regler for hvad en socialrapport skal indeholde vil træde i kraft pr. 1. oktober 2011.

Ansøgninger der bliver afleveret hos CCCWA fra den 1. oktober 2011 skal opfylde de nye krav.

Opfølgningsrapporter   

Der bliver nu indført, at der nu skal laves opfølgningsrapporter op til 5 år efter hjemtagelse af barn.

Som det er nu skal der laves en rapport efter 6 mdr. og efter 1 år.

Fremover skal der laves 6 rapporter i alt:

  • 1 mdr. efter hjemtagelse
  • 6 mdr. efter hjemtagelse
  • 1 år efter hjemtagelse
  • 2 år efter hjemtagelse
  • 3 år efter hjemtagelse
  • 5 år efter hjemtagelse

Til de sidste 3 opfølgningsrapporter blev der nævnt, at der skal vedlægges lægerapport og et brev fra børnehave/skole, hvis det er aktuelt.

Er det er et barn fra special need programmet, der er hjemtaget, skal der til opfølgningsrapporten 1 år efter hjemtagelse udfyldes en feed-back formular fra CCCWA.

Til alle rapporter skal der vedlægges 8 fotos.

De nye regler for opfølgningsrapporter vil træde i kraft pr. 1. august 2011 og gælde for de familier, som har fået udstedt et invitationsbrev fra CCCWA efter den 1. august 2011.

Beretning fra direktøren Mr. Zhang

Direktøren for CCCWA Mr. Zhang startede ud med at sige, at de prøver at være åbne i deres kommunikation, og herefter kom han med nogle tal om adoptioner i Kina.

Siden 1996 er der blevet formidlet mere end 100.000 børn fra Kina.

I 2010 blev der formidlet 6000 børn.

Heraf var 63,5 % børn med særlige behov.

I 2005 startede indenlandsk adoption, som er stigende.

CCCWA's fremtidsplaner for udvikling:

Udvikle international adoption hvis det er i barnets interesse samt andre arbejdsområder til barnets fordel.

CCCWA vil lægge mere arbejde i at udvikle et system som er til gavn for barnet og de vil uddanne sig mere og ansætte 15 nye medarbejdere på grund af mere udvikling.

Der bliver arbejdet på at forenkle procedurerne og at gøre deres on-line special needs program mere effektivt.

Hvis et barn med særlige behov har været mere end 3 mdr. i CCCWA's on-line system, får barnet en særlig fokus.

Det er svært at formidle disse børn.

Lige nu er det sådan, at en organisation kan fastlåse et barn med særlige behov til en familie i 72 timer.

Førhen havde man kun 48 timer til at fastlåse et barn til en familie.

CCCWA vil gøre en større indsats for at få opdaterede oplysninger på børnene.

CCCWA har nu indført, at single kvinder kan få lov til at adoptere et barn med særlige behov. Dog under visse forudsætninger, som skal være opfyldt.

International adoption i fremtiden

Direktøren Mr. Zhang sagde, at børn til international adoption vil falde på grund af udviklingen i Kina, men det er svært at sige, hvor meget antallet af børn vil falde.

Dette vil have noget at gøre med, hvordan CCCWA vil arbejde med det.

Over en vis periode vil CCCWA arbejde på, hvad de mere kan gøre for at udvikle international adoption.

CCCWA vil udvikle arbejdet med kontakten til provinserne og til flere børnehjem for at flere børn kan få en familie.

Mr. Zhang understregede, at international adoption ikke vil stoppe.

Kinas økonomiske udvikling er i top, men den enkeltes indkomst er ikke høj baseret på Kinas store befolkning.

Blodets bånd har en stor betydning for en kinesisk familie. Adoptionstanken er stadig fremmed for den almene kineser, og en kinesisk familie ønsker kun at adoptere et lille raskt barn.

En kinesisk familie vil ikke adoptere et barn med særlige behov hvilket har noget at gøre med Kinas velfærd system og kultur.

Tilbagerejser til Kina efter adoption

CCCWA vil fortsætte samarbejdet med BLAS (Bridge of Love Adoption Service) omkring tilbagerejser til Kina efter adoption.

BLAS vil være ansvarlig for organiseringen af dette.

Børn med særlige behov

I begyndelsen af 2008 indførte CCCWA at formidle børn med særlige behov via et on-line system.

AC Børnehjælp har siden da formidlet 80 børn til vores adoptivfamilier.

I 2010 lykkedes det AC Børnehjælp at formidle 31 børn med særlige behov.

Dette har CCCWA bemærket og glæder sig meget over, at så mange danske adoptivfamilier vil adoptere et barn med særlige behov.

De har i marts måned givet AC Børnehjælp en individuel liste med børn, som de gerne vil have, at vi prøver at finde familier til.

Vi er ved at få indhentet supplerende oplysninger på flere af børnene og håber med de nye oplysninger snart at kunne sende en "Børn søger forældre" liste rundt.

Der kan være en særlig grad af utryghed og uvished forbundet med at adoptere et barn med særlige behov.

Det vil AC Børnehjælp i fremtiden imødegå ved at bruge flere ressourcer på at give vores familier god, nuanceret og fyldestgørende information og vejledning om adoption af børn med særlige behov.

Her må I endelig kontakte Annette Kousgaard.

BEMÆRK: Artiklen er oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle hjemmeside. Eventuelle billeder mangler desværre i denne artikel.