Skrevet af: Adoptionsrådgiverne Jane Jørgensen og Jette Würtz.
Den maliske delegationen bestod af fire
personer. Direktør Dr. Barry og Mme Bouaré fra den malinesiske
centralmyndighed og Mme Keïta-Diallo, der er leder af
statsbørnehjemmet La Pouponnière. Derudover deltog dommer Sam
delegationen. Han afsiger kendelser i samtlige internationale
adoptionsansøgninger fra Mali.
Vi oplevede under hele opholdet, at vore
gæster var meget interesserede i alt, hvad de blev præsenteret for.
Det var deres første besøg i Norden, og de var overraskede over de
mange smil og den glæde, som de mødte overalt. Derudover var
danskernes umiddelbarhed noget, som passede dem rigtigt godt- når
vi blot samtidig huskede at vise respekt for delegationens interne
hierarki.
Besøgene i både Statsforvaltningen
Hovedstaden, Familiestyrelsen og en institution på Frederiksberg
gav vores gæster en dybere forståelse for de mange års
formidlingstradition, som vi har i Danmark. Disse møder gav
anledning til meget interessante erfaringsudvekslinger på tværs af
kulturer og forskellig praksis.
Derudover fik vores gæster mulighed for
at møde 5 af de 6 børn, som AC Børnehjælp indtil nu har formidlet
fra Mali. Dels ved de to familietræf som vi holdt i København og i
Århus. Og dels ved et besøg hjemme hos en af vores Malifamilier.
Det var stort og rørende for delegationen at møde børnene sammen
med deres familier. Ikke mindst besøget hjemme hos en af vores
familier var en ubeskrivelig oplevelse.
Direktør Barry fra centralmyndigheden
udtrykte sig sådan ved hjemmebesøgets afslutning.
"At opleve hvordan livet leves i en adoptivfamilie. At mærke
den her stærke og dybe kærlighed. Den intensitet der er, har jeg
ikke tidligere mødt i samme grad. Det rører mig
dybt"
Ja, kort sagt. Besøget var meget
lærerigt og givende for både vore gæster og AC Børnehjælp, og vi
takker hermed alle, der har været med til at gøre besøget til en
uforglemmelig oplevelse for vore gæster. Vi håber naturligvis
ligeledes, at de mange positive og dejlige oplevelser kommer til at
afspejle sig i det fremtidige samarbejde med de maliske
centralmyndigheder.
Mere konkrete temaer, som blev
drøftet under møderne:
Komité-møder ja/nej?
Som bekendt har vi hidtil interesseret os
ekstremt meget for, hvorvidt det årlige komitémøde var afholdt
eller ej. Der er nu kommet ny praksis. Kun Frankrig kræver stadig
et komité-møde af hensyn til deres praksis i Frankrig. For alle
øvrige samarbejdslande inklusiv Danmark behandles sagerne løbende i
forhold til de konkrete sager og konkrete adopterbare børn. Det
betyder, at vi ikke længere skal vente på ét årligt møde, men det
betyder samtidig, at vi ikke ved, hvornår sagerne bliver behandlet
og først bliver informeret, når det er sket.
Udover Frankrig og Danmark samarbejder
Mali lidt med Tyskland, Belgien, Spanien og Italien.
Centralmyndighedernes ønsker om
projektsamarbejde:
Udover adoptionsformidlingen gav de maliske
centralmyndigheder udtryk for, at de ønsker AC Børnehjælps støtte
til følgende projekter i 2011, som vi skal arbejde videre
med:
En landsdækkende kampagne for at udbrede
kendskabet til adoptionsbegrebet, da det stadig er en ukendt
størrelse i det meste af landet. Derfor formidles kun ganske få
børn nationalt i adoption, som vi kender det i den øvrige verden.
Mange børn anbringes derimod i pleje, hvilket dog ikke sikrer
barnets rettigheder i forhold til de internationale konventioner.
Derfor ønsker centralmyndighederne at fokusere mere på dette, for
at udbrede kendskabet til adoption - også på nationalt
plan.
Den generelle opfattelse i Mali er
stadig, at adoption kan være forbundet med child traficcing,
børnearbejde, organdonationer og lignende. Derfor er det meget
ømtåleligt at arbejde med adoption i Mali, hvilket
centralmyndighederne også oplever i det daglige.
Derudover ser centralmyndighederne et
behov for at styrke indsatsen for forebyggelse imod abandonnering.
Det bør ske via familievejledning, socialrådgivning, HIV-Aids
problematikken. Sidst men ikke mindst skal dette projekt have til
formål at styrke indsatsen for, at kvinder, der bliver uønskede
gravide kan vende tilbage til deres familie - og blive accepteret
af familien på ligeværdigt plan - på trods af den situation, som de
er kommet i.
Ny kontaktperson i Mali:
Vores kontaktperson i Mali, Karen Mauret, har
fået nyt arbejde i Bruxelles. Vi vil gerne benytte denne
nyhedshilsen til at takke Karen for et godt samarbejde, som har
eksisteret siden vi indledte samarbejdet med centralmyndighederne i
Mali for et par år siden. Vi ønsker Karen og hendes familie held og
lykke fremover i Europa. Heldigvis har vi
allerede fået en afløser for Karen, og det bliver Mariame Diallo,
der er dansk/malier, og som har arbejdet som oversætter for AC
Børnehjælp igennem det sidste års tid, så hun er så småt ved at
blive sat ind i dette særlige arbejdsfelt. Vi ønsker Mariame
velkommen og glæder os til samarbejdet omkring jeres sager. Haby
fortsætter som assistent for Mariame.
Besøgsrejse til Mali primo
februar:
Som opfølgning på besøget i Danmark og
som introduktion for Mariame, rejser Jane Nørup Jørgensen og Jette
Würtz til Mali i den første uge af februar. På
denne rejse vil vi sammen med Mariame og Haby besøge de børnehjem
og samarbejdspartnere, som vi har i Mali omkring
adoptionsarbejdet.
BEMÆRK: Artiklen er
oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle hjemmeside.
Eventuelle billeder mangler desværre i denne
artikel.