Nyt fra Nigeria

Modelfoto af nigerianske børn.Modelfoto af nigerianske børn.05. november 2010 | AC Børnehjælp har fået besked fra vores kontaktperson, Utibe, fra LIFE om, at the Nigerian Labour Congress truer med at strejke fra d.10. november, hvis ikke the Federal Government godtager deres krav.

Nigerian Labour Congress repræsenterer alle medarbejdere ansat i Federal Government, og i tilfælde af strejke vil dette betyde, at alle kontorer bliver lukket.

Utibe fortæller desuden, at LIFE har bedt Director of Social Welfare underskrive alle nødvendige papirer inden d.10. november for de familier, der pt. har børn i forslag, så de kan få en tid i Domstolen. Derfor bør det ikke have indflydelse på de familier, der er udrejst.

De første familier, der tog til Nigeria i denne omgang, har fået overdraget deres børn og forventes at få en tid i Domstolen i næste uge.

Vi arbejder fortsat på formidling af nye børn fra Lagos, selvom vi er blevet oplyst,  at formidlingen er lukket året ud. Om det kommer til at lykkes os at modtage flere børn i år, er dog først noget, vi kan få afklaret efter d.10. november.

Cross River
Vores anmodning om godkendelse af formidling fra Cross River er endnu ikke behandlet af Familieistyrelsen, da den komplette dokumentation vedr. lovgrundlaget i Cross River endnu ikke er fremskaffet af vore partnere. Derudover er der fortsat brug for afklaring af nogle tekniske spørgsmål vedr. lovgrundlaget. 

LIFE fortsætter det forberedende arbejde i Cross River.

Delegationsbesøg fra Nigeria
Der er planlagt delegationsbesøg fra Nigeria i december. Delegationen ankommer d.6. og rejser tilbage til Nigeria d.9. Vi har arrangeret møde med de danske myndigheder og med familier, der har adopteret børn fra Nigeria. Derudover holder vi møde med delegationen og Elvira og Utibe her på AC Børnehjælp for at drøfte fælles problemstillinger og udfordringer.

Vi beklager de nedslående nyheder, men vi må afvente d.10. november før, vi kan sige mere om situationen i Lagos, og der kommer til at gå lidt længere tid, inden vi ved mere om Cross River.

BEMÆRK: Artiklen er oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle hjemmeside. Eventuelle billeder mangler desværre i denne artikel.