Formidlingen er ikke gået i stå, men den er langsom, der
vil komme matchninger, men hun tror desværre at tingene vil være
langsommere i en længere overgangsperiode end først
forventet.
Siden sidste nyhedsbrev i juni måned, har der været
matchet 8 børn, hvoraf der var ét søskendepar.
Status i år er således, at vi i alt har forenet 24 børn
med deres nye familier.
Det er lidt under, hvad vi havde forventet på nuværende
tidspunkt af året. Vi må indse at både WM og den nye lov vil få
indflydelse i dette års samlede formidling. Vi har dog prøvet at
formidle mange børn på relativt kort tid, så vi håber at efteråret
vil rette lidt op på statistikken. Men selv om
formidlingen er lidt uregelmæssig, er vi dog ikke bekymrede,
da dette skyldes forskydninger på grund af den nye lov.
Ventelisten og ventetid
Der er nu 94 familier på ventelisten. Ventetiden for dem der har
valgt Sydafrika i den seneste tid er på 2-3 år. Som tidligere
skrevet, så er det et meget forsigtigt estimat, som sagtens kan
ændre sig med tiden, alt efter hvordan efterårets formidling kommer
til at være.
Indhentelse af dokumenter
Vi vil stadig opfordre jer til at vente med at påbegynde
dokumentklargøringen til når I er omkring nr. 40 på
ventelisten.
Opholdet i Sydafrika
Vi har haft 7 familier, som har gennemført deres retssag ifølge det
nye system. Sue fortæller, at dommerne i næsten alle sager havde
flere spørgsmål end sædvanligt, mange af spørgsmålene gik naturligt
nok på om de nye procedurer var overholdt, ting der faktisk skulle
have været tjekket før ansøgerne mødte op til retssagen. Vi har
derfor for første gang haft en familie som ikke at kunne rejse hjem
til den planlagte dato. Dommeren i deres sag ville ikke gennemføres
retssagen før barnet havde været i det nye register i 60 dage, til
trods for at de centrale myndigheder havde udstedt en erklæring som
bekræfter at der intet er til hindre for adoptionen. Familien
opholdte sig derfor i Sydafrika i 4 uger. Vi forventer ikke at det
vil ske igen, men der vil være en overgangsperiode indtil dommerne
kender de nye krav og rutiner.
Det er altid vigtigt at have flybilletter som kan ændres mod et
gebyr, så man ikke mister hele billetten.
Besøge af Pippa fra børnehjemmet TLC
Sidste onsdag var Pippa Jarvis på besøg her på kontoret I kan læse en artikel om
Pippa og hendes familie ved at klikke på linket.
Det plejer at være hendes mor Thea Jarvis, som rejser til
Danmark til det årlige træf i Bøsøre for børn adopteret fra hendes
børnehjem. Men da Thea har alt for meget at tage sig af, har hun
besluttet, at det er Pippa der overtager nogle af disse
opgaver.
Samme aften holdte Pippa et rigtig godt og informativt
foredrag om børnehjemmet TLC her på AC Børnehjælp. Foreningen TLC
Danmark fik ideen om at Pippa skulle holde foredraget i sidste
øjeblik, hvorfor invitation kom i sidste øjeblik, mange af vores
familier var lidt trætte af, at de ikke kunne nå at deltage. Vi har
aftalt med Pippa og foreningen TLC Danmark, at næste gang hun
kommer - det bliver i maj - skal der være mulighed for at modtage
invitationen i rigtig god tid.
Biologiske søskende
En del af jer giver udtryk for, at hvis en biologiske søskende til
et barn I allerede har adopteret bliver frigivet til adoption, så
er I interesseret i at adopterer barnet. IMPILO vil altid kontakte
jer via os, også selvom I ikke er godkendte til adoption, for at
høre om I er interesseret i at adopterer barnet.
BEMÆRK: Artiklen er
oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle hjemmeside.
Eventuelle billeder mangler desværre i denne
artikel.