Det betyder, at vi nu kan formidle børn fra fem indiske
børnehjem. Fælles for vores partnere er, at de arbejder med såvel
adoptionsformidling som en bred vifte af andre humanitære indsatser
overfor særligt udsatte børn, unge, belastede mødre, handicappede
og fattige ældre.
Vi mangler familier
Dette bliver kun til virkelighed, hvis vi har familier, der ønsker
at komme på ventelisten. Vi har fået lov til at aflevere to
familiers ansøgninger hos hver institution. Og med kun to familier
på ventelisten betyder det, at vi kan tilbyde seks - otte nye
familier at få deres sag klargjort og umiddelbart sendt til Indien.
Da vores samarbejde med disse institutioner er helt ny, har vi ikke
noget realistisk bud på en prognose for ventetid, men vi vurderer,
at institutioners opfordringer til, at vi afleverer to ansøgninger
på hver institution kan betyde, at ventetiden i hvert fald på nogle
af institutionerne kan blive kort. Den store udfordring ved
adoption fra Indien er den lange ventetid fra barn i forslag og til
udrejse. Denne vil oftest være fra seks til 12 måneder.
Adoption med udgangspunkt i barnets bedste
Den centrale adoptionsmyndigheder CARA udviklede i 2006
nogle guidelines med udgangspunkt i de internationale konventioner,
der er på området. Disse skulle vise vejen for en
adoptionsformidling med udgangspunkt i barnets ret. Nu har såvel de
indiske institutioner som myndigheder arbejdet intenst med reglerne
i et par år, og dermed er AC Børnehjælp også klar til at genoptage
samarbejdet.
Børn og søskende i alle aldre
Vi forventer, at vi kommer til at finde forældre til børn fra 1½
til otte år - herunder også søskendeflokke. Som i de fleste af
vores formidlingslande forsøger man også i Indien at finde egnede
indiske adoptivforældre til barnet, før barnet bliver frigivet til
international adoption. Det betyder, at de helt små, forældreløse
børn som oftest formidles til indiske forældre. Børnene kan være
hittebørn, eller de kan være afgivet til adoption af deres
biologiske forældre pga. fattigdom. Det sker også at enlige mødre
opgiver barnet, fordi de ellers risikerer at blive udstødt af deres
familie. Tvangsfjernede børn ser man meget sjældent i
Indien.
Processen
Udrejsens længde er op til familien. Adoptionsprocessen er
afsluttet, når forældrene henter barnet, så der er heller ikke
andre forpligtigelser end at lære sit barn at kende. Hjemrejsen
skal dog ske via Delhi, hvor barnets indrejse- og opholdstilladelse
til Danmark skal stemples ind i barnets pas på den danske
ambassade.
Kort præsentation af institutionerne
Ashran Hope
Dette er en lille institution med omkring 25 børn,
som har til huse i en tidligere familievilla i et villakvarter i
Delhi. Der er lidt udenomsplads omkring institutionen med plads til
3-hjulede cykler, en gynge og lidt legesager. Villaen er indrettet
med administration og modtagelse i stuen. Herud over er der et
kombineret aktivitets- og spiserum for børnene. Børnene sover på
drenge- og pigeværelser på 1. sal, hvor der også er et fællesrum.
Babyerne bor på øverste etage. Aktivitetsrummet er indrettet med
stærke farver og billeder på væggene. Der er også en reol langs den
ene væk fyldt med bøger, som ser ud til flittigt at blive brugt. De
ældste børn går i skole i kvarteret.
Udover adoptionsprogrammet igangsætter Ashran Hope
uddannelsesprogrammer - blandt andet for spedalske og også for
træningsprogrammer i IT og syning for unge og mødre.
Shree Mana Seva Sang (SMSS), Mumbai
SMSS er en halvoffentlig institution, hvor der bor
omkring 165 børn og unge. Institutionen står for en del gode
hjælpeprojekter for børn, unge, voksne og ældre - så som
madlavningskurser, elektronikklasser og plejekurser. Der er også et
specialcenter på institutionen for børn med særlige behov, hvor der
er ansat psykologer, talepædagoger m.m. Familier kan komme og få
rådgivning, og deres børn kan få støtte af det faglige personale.
Der er i dette center indrettet en legeplads for de børn, som bor
på børnehjemmet.
Institutionen er nabo til det største slumkvarter i Indien, hvorfor
mange af de børn der bor på børnehjemmet kommer fra dette område.
En del af børnene bor på institutionen midlertidig indtil
forholdene i deres familie er blevet forbedret, så børnene igen kan
være hos deres forældre. Andre er hittebørn og derfor frigivet til
adoption.
Maharashtra State Womens Council "Asha Sadan"
Asha Sadan blev startet i 1921 og ligger i et
gammelt fængsel midt på bytorvet i Mumbai. Institutionen huser børn
og unge i alderen 0-6 år og 14-20 år. Der bor 110 børn og 200 unge
piger og drenge på institutionen. Herudover er der 150 børn, som er
tilknyttet institutionen, men som bor hos plejefamilier. Der er
også et modtagelseshjem for gravide mødre. Institutionen udbyder
forskellige uddannelsesmuligheder så som træning af færdigheder
indenfor broderi, bagning og IT.
Børnene bliver passet og undervist på børnehjemmet. Øverst på
bygningen er der lavet en indhegnet legeplads med gynger og
vippedyr til de mindre børn.
Shr. Mahilashram, Mumbai
Shr. Mahilashram er en stor, gammel institution, som huser omkring
100 børn i alle aldersgrupper samt mødre, der kan bo der til de er
35 år gamle. Der er også børnehave/skole på stedet, hvor børnene
bliver undervist.
Børnene herfra der frigives til international adoption vil
hovedsagelig være børn mellem 4 og 5 år og børn med særlige behov.
Institutionen forestår ved siden af såvel national som
international adoptionsformidling en lang række
hjælpeprojekter.
Guild of Service/Foundling Home
AC Børnehjælp har haft kontakt til institutionen siden 2000.
Institutionen har normalt plads til ca. 30 børn og ligger i
Chennai. Børnehjemmet bor i en bygning i to plan, hvor der er
indrettet et børnehjem for handicappede børn i stueplan. De børn
der skal formidles til national og international adoption bor alle
på første sal, hvor der er et rum til spædbørnene og et andet rum
til de lidt ældre børn. Imellem rummene er der køkken og spisesal.
Børnehjemmet er i 2006 blevet udvidet med to store rum. Tanken er
at opdele det ene rum til sovesal for de større børn, således at
piger og drenge kan sove hvor for sig. Det andet rum er tænkt som
legerum for børnene.
Ud over adoptionsformidlingen iværksætter Guild of Services også
en række hjælpeprojekter.
AC Børnehjælps kontaktperson
Girija Sapre er vores nye kontaktperson i Indien. Vi har kendt
hende i over 20 år, da hun indtil for få år siden har været
ansvarlig for fadderskabsprogrammerne i CASP.
BEMÆRK: Artiklen er
oprindeligt publiceret på AC Børnehjælps gamle hjemmeside.
Eventuelle billeder mangler desværre i denne
artikel.