Skrevet af: Karen Bak
I forbindelse med min datter og svigersøns adoption af deres
første barn fra Colombia, nu seks år gamle Isabell, valgte jeg for
5 år siden at blive fadder for et barn i Colombia gennem AC
Børnehjælp.
I år blev så året, hvor min datter og svigersøns lille søn
Phillip skulle hentes hjem fra Colombia. Jeg var så heldig, at jeg
fik lov til at rejse med til Colombia efter Phillip. Jeg skulle
være der i 14 dage, og det var en selvfølge, at jeg skulle nå at
besøge mit fadderbarn Johana, der er blevet 14 år gammel.
Johana skulle desværre til eksamen
Efter 14 fantastiske dage i Cartagena, hvor jeg var med til
overdragelse af et nyt lille familiemedlem, rejste jeg tilbage til
Bogota og Las Palmas, så jeg kunne nå at møde Johana inden
hjemrejsen. Jeg blev hentet af Freddie (chauffør) kl. 8.20, og vi
begav os gennem Bogota mod organisationen Oriéntame, hvor mødet
skulle finde sted. Da vi var ca. halvvejs, blev der ringet til
Freddie, at jeg desværre alligevel ikke kunne møde Johana, da hun
var til eksamen. Øv! Det blev jeg godt nok skuffet over. Jeg havde
glædet mig rigtig meget til at se hende. Men jeg var velkommen til
at komme derud alligevel. Nu var vi jo på vej, så det kunne jeg
lige så godt.
Vi blev modtaget af Martha og den socialmedarbejder, der havde
med Johanas sag at gøre. De kunne lidt engelsk, men det var
alligevel ret svært at forstå dem, så jeg blev rigtig glad for, at
Freddie blev der. Oriéntame fortalte en masse om Johanas meget,
meget vanskelige forhold, og hvor godt det var at hun har en
fadder. De 180 kr. man betaler om måneden går til, at hun kan gå i
skole, skolebøger, skoleuniform, psykologbistand, kosttilskud,
lægekontrol osv. Også noget hjælp til familien. Jeg håber så, at
jeg på den måde kan hjælpe Johana til at bryde ud af den sociale
arv.
Oriéntame fortalte også lidt om, hvordan de arbejdede, og hvor
afhængig, de er af den støtte, man giver som bl.a. fadder. I
øjeblikket er der 900 børn tilknyttet, som alle får forskellig
former for hjælp. Det har alle meget vanskelige familieforhold. Så
vidt jeg forstod, var der også tilknyttet forskellige eksperter så
som læger, psykologer osv.
Jeg fortalte lidt om Danmark og mig selv, og at jeg da var ked
af ikke at kunne møde Johana og hendes familie. Dels fordi det
betød rigtig meget for mig at møde Johana personlig og dels fordi
jeg havde planlagt en overraskelse - jeg ville haft hende med ud at
købe lidt ind i et supermarked.
Så lykkedes det
Så forsøgte Oriéntame igen at få fat i Johana og hendes familie.
Jeg forstod ikke helt, hvad der foregik, men pludselig sagde de, at
nu kom hun - og det gjorde hun så øjeblikket efter.
Hvor var hun sød og smilende - og samtidig så hun noget
forbavset ud. Jeg havde hjemmefra købt en halskæde og et hårspænde
til hende, som hun blev meget glad for, og jeg skulle straks hjælpe
hende halskæden på. Desuden havde jeg nogle fotografier med af mig
og min familie. Dem var hun også meget interesseret i. Ved hjælp af
Freddie fik vi snakket lidt om, hvordan det er at være ung - både i
Colombia og i Danmark. Det er lidt af de samme ting som rør sig og
en fælles ting var i hvert fald at hun er meget glad for High
School Musical. Vi snakkede også lidt skole, og hun fortalte, at
hun i øjeblikket bor hos sin lærer. Så tog vi i et supermarked,
hvor hun kunne købe lidt tøj. Det var hun rigtig glad for - hun er
jo teenager! Hun købte bl.a. bh'er, andet undertøj, bikini, sokker,
jakke, og lidt creme. Det var fantastisk at se hendes glæde.
På vej derud spurgte hun Freddie, om han ville spørge mig, om
jeg kunne hjælpe hende med at bygge et hus til hende selv og hendes
familie. Det var sådan en stor drøm hun havde. Det kunne jeg jo
beklagelig vis ikke, men blev lidt rørt over, at hun havde sådanne
tanker.
Hjælpen helt afgørende
Det var en dejlig dag, og jeg var temmelig berørt af mødet i
dagene efter. Jeg er så glad for, at det lykkedes. Det står i hvert
fald klart for mig, at hjælpen når frem, og at den er helt
afgørende for de børn, der får støtten. Og de mennesker, der er
tilknyttet Oriéntame, gør et helt fantastisk stykke arbejde. Den
menneskelighed og glæde jeg så, overfor de børn og unge mennesker
som kom igennem kontoret, mens jeg var der, var rigtig dejlig at
opleve. Oriéntame giver disse fattige og udsatte børn og deres
familier en chance for et ordentligt liv. Og det stod helt klart
for mig efter besøget, at uden den form for støtte som familierne
får gennem fadderskaber og andre projekter, så er det helt umuligt
for dem at gøre noget ved deres store problemer.
Jeg er fadder for Johana, og det bliver jeg ved med at være, til
hun bliver voksen. Jeg ved, at det betyder, at der er et udsat barn
mere i verden, der får bedre mulighed for at få et godt og værdigt
liv.