Skrevet af: Signe Melters. Redaktion Susanne Dencker, kommunikationskoordinator.
Familien Chuguala består af Luz Dary og hendes tre børn Lizeth
Natalia, Edwin og Alexis på henholdsvis 5, 7 og 9 år. Børnenes far,
Yohn Fredy, bor kun i perioder sammen med familien. I andre
perioder bor han i den landsby udenfor Bogotá, som familien
oprindeligt stammer fra. Der boede de indtil den ældste søn fyldte
tre år. Familien valgte at flytte til Bogotá, fordi han blev
hjerneskadet efter vejrtrækningsproblemer under sin fødsel. Et
handicap der måske kunne have været undgået, hvis familien havde
haft adgang til jordemoder og lægehjælp under fødslen.
Fadderskab der virker
Datteren Lizeth Natalia har været med i AC Børnehjælps
fadderskabsprogram i halvandet år, og der er sket en utrolig
udvikling for hele familien i denne tid. Luz Dary og hendes mand
arbejder begge hårdt for at forsørge familien. Yohn Fredy arbejder
som daglejeransat altmuligmand indenfor byggebranchen, når der er
arbejde at få. Men det er ikke stabilt, og derfor er der perioder,
hvor han ingen indtægt har. Luz Dary sælger hver dag mad fra en
lille bod, som hun som regel stiller op ved en af metrostationerne
i Bogotá.
Familien bor i den sydligste del at Bogotá - Ciudad de la Sucre
- der er en af de fattigste bydele i Colombias hovedstad. De bor i
et hus, som de deler med to andre familier. Familien Chuguala har
ét lille værelse med en seng, et tøjskab og et fjernsyn. Her bor de
alle fem. Derudover er der et køkken og et bad, som de deler med de
andre familier i huset.
Lizeth Natalia, Edwin og Alexis er glade og meget livlige børn,
der har stor glæde af at lege med hinanden. At Alexis er
handicappet har gjort livet endnu sværere, end det ellers ville
have været for den udsatte familie, men Luz Dary
understreger:
" ... hvert af mine børn er en velsignelse. Jeg vil ikke
være et eneste af dem foruden."
Kærlighed ikke vold i opdragelsen
Luz Dary er varm og kærlig overfor børnene. Hun er meget bevidst
om, at de skal opdrages med kærlighed og konsekvens og uden vold.
En lussing er ellers et meget almindeligt opdragelsesmiddel her i
landet, men ikke i familien Chuguala.
For fem år gamle Lizeth Natalia har det været en stor forandring
at komme med i fadderskabsprogrammet. Konkret har det betydet, at
hun har kunnet starte i børnehave/førskole. Det er hun utroligt
glad for. Det er i forhold til, hvad fattige familier tjener,
voldsomt dyrt at indskrive børnene i skoler og børnehaver. Udover
skolepengene er der udgifter til uniformer og redskaber som
blyanter, farver og skrivehæfter.
Det har også betydet rigtig meget for resten af familien, at
Lizeth er blevet fadderbarn. Familiens mest presserende problemer
med fx tryg og sikker børnepasning er løst. Hele familien har fået
adgang til løbende rådgivning og støtte. Luz Dary er taknemmelig
for, at en dansk familie fra den anden side af jordkloden har vilje
og overskud til at hjælp, så hun bedre kan skabe en positiv
forandring i sin familie. Luz Dary fortæller, at hun hver dag
takker Gud for, at sådanne velsignede mennesker findes.
Drømmene skal blive virkelighed
Luz Dary har store drømme om et bedre liv for hende og børnene.
Lige nu betaler hun en skyhøj husleje for et lille delehus i meget
dårlig stand. Hendes største ønske er en dag at få råd til at bygge
sit eget hus og dermed kunne give sin familie et ordentligt sted at
bo. Støttet af en dansk fadder kæmper Luz Dary endnu hårdere for at
gøre drømmene til virkelighed for sine børn.