Skrevet af: Programkoordinator Ina Lykke Jensen. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Susanne Dencker
"Selv om jeg kun var et lille barn, måtte jeg arbejde hårdt i
huset hos en familie, inden min familie fik hjælp, så jeg kunne
starte i skole', fortalte Kushum Tamang fra 8. klasse. Der var helt
stille i det aflange, grønne lokale. Både voksne og børn sad på
puder ved de lave borde rundt langs væggen i lokalet. Lille og
spinkel stod Kushum som den eneste op. Hun så rundt i salen og
fortsatte modigt, selv om hun var meget nervøs: "Ingen børn skal
leve som arbejder for andre. I skal arbejde for, at den slags
stoppes".
Børn og deres meningers mod
Politikere, embedsmænd, organisationsmedarbejdere og en række
børn og unge fra projektet "Børns tryghed og inklusion" var samlet
i byen Damauli en lørdag i november 2009. Værten var
distriktsmyndighederne for børns velfærd i Tanahun-distriktet. De
sædvanlige roller skulle byttes rundt. Det var de voksne, der
skulle lytte, og børnene, der skulle høres.
Ved arrangementet stod børnene for at byde de inviterede voksne
velkommen og vise dem ind i salen. Det var også to af børnene, der
skulle styre mødet.
Forinden havde mødelederne forberedt sig godt. De vidste, hvad de
ville sige, og lige inden mødet havde AC Børnehjælps
partnerorganisation Children Nepal hjulpet dem med at finpudse
deres indlæg.
Alle børn kom til orde. De fortalte detaljeret og modigt om
deres egne barske oplevelser. De koblede dem på børns rettigheder -
eller mangel på samme. Og de fortalte skarpt og præcist om, hvad
voksne skal gøre, for at børn kan få en tryg og god barndom. To af
pigerne sang en smuk sang om, at børn har ret til at få indflydelse
på deres eget liv - og at det er de voksne, der skal sørge for, at
dette sker!
Fra ord til handling
Til sidst ville børnene have de voksne til at garantere, at de
ville tage børnenes holdninger med i deres videre arbejde - særligt
i det politiske arbejde der pågår lige nu med at skrive Nepals nye
forfatning.
"Hvis I voksne lytter til os børn, uden at I gør noget ved det,
vi siger, så er det det samme, som ikke at lytte," konstaterede
Kushum.
Og politikerne og embedsmændene vil støtte børnene - det var i
hvert fald hvad de sagde. Politikerne fra det kommunistiske parti
og fra partiet Nepali Congress lovede at tage det, de havde hørt
med videre i processen med den nye forfatning. Nu venter børnene
spændte på, om magtens mægtige mænd holder deres ord. Hvis ikke,
vil de unge nepalesiske projektdeltagere helt sikkert invitere til
endnu et arrangement senere i projektet, hvor de vil spørge, hvor
handlingen blev af.
Læs mere om projektet Børns tryghed og inklusion her