David er (næsten) som alle de andre børn

11. marts 2011 | David bor i et af Bogotas fattige områder. Med et fadderskab i ryggen kan David gå i skole og få lægehjælp, når der er behov for det.

David bor i Colombias hovedstad Bogota. David er på mange måder ligesom de fleste andre drenge i femte klasse. Han har lidt svært ved matematik, når han skal regne med brøker. Der er gang i ham, og han kan godt blive distraheret midt i timen og starte en ny leg, som de andre synes er mægtig sjov, men som læreren er knap så begejstret for. Og så er han sød og kærlig over for sine fætre og kusiner.

Men David er alligevel ikke helt ligesom alle andre drenge i femte klasse. For eksempel bor han ikke sammen med sin mor. Hun besøger ham godt nok en gang imellem, men hun tager ikke noget ansvar for ham, skriver socialarbejderen fra AC Børnehjælps partner Oriéntame i sin rapport fra juni 2010. I stedet bor David ved sin tante, Clara, og hendes kæreste. I nogle perioder har Clara ikke haft noget arbejde, men så har hun til gengæld haft bedre tid til at tage sig af David.

David er også lidt anderledes end sine klassekammerater, fordi han gennem AC Børnehjælp har fået støtte til sin skolegang af en dansk fadder. Desværre har han ikke længere nogen fadder. Han er et af de store fadderbørn, som AC Børnehjælp siden slutningen af 2010 har forsøgt at finde nye faddere til, og det er rent faktisk lykkedes for næsten alle de andre børn.

Fadderskabet er en stor støtte for familien. David har mulighed for at gå i skole. Og der er lægehjælp at hente, når behovet er der. Sidste sommer fik David fx voldsomme smerter i brystet, og han og familien var bange for, at der var noget galt med hans hjerte, så de gik til undersøgelser ved et lægecenter, som de pga. fadderskabet er tilknyttet.

Det er som om mange ting havde forbedret sig, da familiens kontaktperson besøgte David i december 2010. Hans helbred var fint. Godt nok havde han en tid ved øjenlægen, men ikke noget, der lod til at være alvorligt. Han var blevet bedre i skolen og var gået fra at være nummer 17 i klassen til nummer 11. Måske skyldes det, at han er god til at læse. Det gør ham hurtig til at lære nye ting. Samtidig ved han med sig selv, at han nok skal lære tingene, hvis han gør, hvad han kan.