Skrevet af: De to etiopiske journalister Kelemua Aklile og Asmarech Ayalew.
De to børn løber rundt i huset. De hiver fat i den traditionelle
vævemaskine, som er lavet træpinde. Den ældste datter, Kalekidan,
er fem år gammel og hendes lillesøster er et år gammel. De er i
konstant bevægelse, men holder ind imellem en lille pause for at
spise. Kalekidan får brød lavet af majsmel kaldet "kasheka". Det
yngste barn bliver ammet af sin mor.
Deres far, Melkamu, er 28 år, og deres mor, Tigest, er 26 år. De
bor med deres to små døtre i Medeksa Sefer. Melkamu kom til Addis
Ababa for 15 år siden. Her lærte han at væve. Han har nu arbejdet
som væver i seks år og lærer håndværket videre til sine
familiemedlemmer.
Han giftede sig med Tigest for fem år siden. De er begge
analfabeter. Melkamu har slet ikke gået i skole, og Tigest gik i
skole til 2. klasse. Tigest kom til Addis Ababa for otte år siden,
hvor hun arbejdede som daglejer, vævede bomuldstråd og samlede
brænde.
Efter hun og Melkamu blev gift, lejede de huset. De betaler 90
birr til huslejen - 75 birr for huset og 15 birr til el. Huset er
meget lille, og Melkamu arbejder med sin vævning i det ene hjørne,
mens sengen står i det andet hjørne.
Da han kom til Addis Ababa, tjente Melkamu fem til seks birr om
ugen ved at væve for andre, men han sparede op, så han kunne starte
for sig selv. Han har specialiseret sig i at væve moderne
tørklæder, som er populære blandt unge og turister. Han kan lave et
tørklæde om dagen af forskellige tråde, og han kan sælge det til
butikker for 80-90 birr. Materialet koster 40 birr. Butikkerne kan
sælge tørklæderne videre for op til 120 birr.
Melkamu har fået et lån hos IFSO, og det giver ham mulighed for at
udvide sin forretning. Lånet er på 1370 birr. IFSO låner ham
pengene uden månedlige renter, han skal bare betale det tilbage med
50 birr om måneden. Pengene bruger han blandt andet til at købe
bedre materialer.
Melkamus kone, Tigest, vil gerne bidrage til familiens økonomi
ved at sælge enjera og brød, men husets ejer vil ikke tillade hende
at bage i køkkenet, da han mener, det skader taget. Så indtil
videre tager Tiest sig af sine døtre og spinder bundter af
bomuldstråde, som hun sælger.
Femårige Kalkidan går i skole, hvilket koster 10 birr om måneden.
Hendes forældre er kede af, at de ikke kan hjælpe hende med hendes
lektier.
Medeksa Sefer er en landsby i skoven i udkanten af Addis Abeba, og
de fleste af indbyggerne er fattige. De har el i husene, men intet
vand. De bruger vand fra en brønd, som ikke er ren, hvilket giver
dem diaré, struma og tandpine. For nylig blev der installeret en
vandhane til offentlig brug, men den er ikke blevet tilsluttet
endnu.
Selvom menneskene i dette område er meget fattige, har de et
stærkt socialt netværk. De besøger hinanden til kaffeceremonier.
Her er der også rig lejlighed til at diskutere og snakke om de
daglige problemer.
Melkamu og Tigest forsøger at skabe et godt liv for deres døtre.
De håber på at kunne udvide deres væveforretning, så de kan give
pigerne en god uddannelse. De ønsker, at de skal have bedre
muligheder i fremtiden, end de selv har haft.
Læs mere om "Børns Miljø" her.