Skrevet af: Jens-Michael Simonsen
Vi har gennem en årrække haft fadderskabsbørn i Columbia, hvor
vores egne børn kommer fra. I den sammenhæng har vi også haft
fornøjelsen af at besøge et par af børnene for en del år siden.
Da jeg for nogle år siden begyndte at arbejde sammen med mit
firmas afdelinger i Indien og oplevede slummen i Mumbai, var det
derfor naturligt at tænke i fadderskabsbørn. Vi kontaktede derfor
AC Børnehjælp, som samarbejder med den lokale organisation
Community Aid and Sponsorship Program (CASP), der kører forskellige
hjælpeprogrammer for børn, handicappede og ældre over hele i
Indien.
Uddannelse virker
Det gode ved Indien er et udbygget skolevæsen, hvor alle børn i
princippet skal gå i skole. Hjælpen går derfor primært til
skolematerialer, ekstra undervisning, uniformer, årligt
sundhedstjek osv. Skolegangen består af 10 års grundskole og to års
overbygning svarende til vores gymnasium. I overbygningsårene
vælger man en af fire mulige retninger, som er bestemmende for ens
uddannelsesmuligheder. Muligheden for videregående uddannelse efter
overbygningsårene afhænger dog af adgang til friplads eller
støtte.
Jeg ved, at nogle af mine kollegaer i Indien kommer fra lignende
fattige vilkår, men at de gennem uddannelse har formået at trække
både sig selv og deres familie ud af slummen. Familiebåndene er
meget stærke i Indien, hvorfor børnene typisk tager vare på deres
forældre, når de får mulighed for at tjene penge. Det giver derfor
rigtig god mening at støtte børnenes skoleforløb.
Lokal organisation hjalp med at arrangere
møde
Vi var primært interesserede i at støtte børn fra Mumbai for at
have muligheden for senere at besøge dem. I 2009 lykkes det at
finde to sponsorbørn gennem AC Børnehjælp og CASP - Pritam på 12 år
og Simran på 10 år. Begge bosiddende i Mumbai's slumområder og
begge fra familier med indtægter på under 3000 INR pr måned (400
kr) og boliger på under 12 kvadratmeter .
I forbindelse med en tur i december 2010, kontaktede jeg AC
Børnehjælp for at få hjælp til at arrangere et møde med begge børn.
Via AC Børnehjælp fik jeg efter et par uger direkte kontakt med Mr.
Pawar, som er programleder i Mumbai-kontoret. Mødet blev via e-mail
aftalt til at ske en fredag eftermiddag på CASP's kontor. Mr. Pawar
var meget behjælpelig og tilbød bl.a. at hjælpe med at arrangere
transport, såfremt jeg havde brug for det.
Jeg havde på forhånd snakket med mine indiske kollegaer om
forslag til gaver og endte med forskellige tegnematerialer til
Simran og et cricket-sæt til Pritam (cricket er lige så hot i
Indien som fodbold er herhjemme). Derudover fik begge børnene penge
til en cykel (igen et forslag fra mine kollegaer).
Fik blomster af fadderbørn
Da jeg ankom til CASP's lille, hektiske kontor midt i Mumbai,
blev jeg straks introduceret for børnene og deres mødre. Herefter
satte alle sig omkring Mr. Pawars skrivebord sammen med den
social-medarbejder, som er tilknyttet de to familier. Jeg blev
placeret mellem børnene, og der blev bestilt te og drikkevarer til
alle fra en lokal gadehandler. Herefter fik jeg som noget af det
første blomster af såvel CASP som af begge børn.
Børnene og deres mødre talte primært det lokale sprog, marathi,
men forstod alligevel en del engelsk - specielt Pritam, som senere
spurgte til mit arbejde i Indien og til mine indiske kollegaer. Han
virkede meget inspireret af at høre om, at jeg havde kollegaer med
samme baggrund som ham selv. Under det meste af samtalen skulle der
dog en del sproglig hjælp til fra enten Mr. Pawar eller fra
social-medarbejderen.
Begge børns skoleresultater og seneste socialrapporter blev
gennemgået - der bliver ført detaljerede lister over karakterer og
udviklingen i de enkelte fag, og rapporten var et godt udgangspunkt
for at snakke med børnene om, hvilke fag de kunne lide og deres
oplevelser i skolen.
Fascinerende snelandskaber på telefonen
Jeg havde billeder med fra Danmark på min telefon og specielt
snelandskaberne vakte stor nysgerrighed. Men også billederne af
resten af familien blev studeret grundigt og spurgt ind til. Jeg
havde også billeder fra nogle af min tidligere besøg i Mumbai -
bl.a. fra Ganesha-festivalen i september (kæmpe hindu-festival for
Shivas søn med elefanthoved) - hvilket igen gav lejlighed til at
snakke om børnenes oplevelser.
Mr. Pawar gav afslutningsvis en grundig gennemgang af de
forskellige hjælpeprogrammer, som CASP havde arbejdet med i årets
løb suppleret med fotos og med materiale, som jeg fik udleveret.
Blandet andet prøver man at inspirere børnene gennem årlige
prisuddelinger til de børn, der har udvist flid og klaret sig godt
i skolen. Sammenlagt hjælper CASP ca. 1800 sponsorbørn i Mumbai
alene.
Håber at besøge børnene igen
Før jeg forlod kontoret fik jeg mulighed for at hilse på de
forskellige, engagerede medarbejder, som er tilknyttet CASP, og
endte med at tage derfra med et meget positiv indtryk. Det var alt
i alt en dejlig oplevelse, som giver en helt anden relation til de
børn, man har valgt at støtte. Jeg håber klart, at vi får mulighed
for at besøge børnene og deres familier igen og kan kun opfordre
andre til at gøre det samme.