Skrevet af: Programkoordinator Ina Lykke Jensen. Redaktion kommunikationskoordinator Susanne Dencker.
Cirklen er trukket op med kridt på det nepalesiske børnehjem
Himalis' asfalterede boldbane. Rundt om cirklen står hjemmets børn
og enkelte nysgerrige medarbejdere. En tromme trækker de rytmiske
klapsalver i gang. Nogle stemmer i med en velkendt,
nepalesisk folkesang. Som et spraglet lydtæppe danser sangen ud af
cirklen og ind i det fredelige landskab omkring børnehjemmet.
Publikum spiller med
Fem unge står sammen inde i cirklen. I februar deltog de i et
træningsforløb i forumteater, og denne lørdag formiddag er første
gang truppen for alvor prøver kræfter med en forestilling. Uden for
cirklen står to professionelle, nepalesiske forumteaterfolk - lidt
ubemærket. De skal støtte de fem unge med råd og
erfaring.
I forumteater er publikum - børnene rundt i kridtcirkelen - ikke
mødt op til en forestilling, som man blot passivt kan iagttage.
Forumteater kræver, at publikum engagerer sig og byder ind.
Ingen simple løsninger
Sangen dør ud. Truppens forestilling kan begynde. Den handler om
en pige, der presses af sine forældre til at hjælpe mere til
derhjemme, samtidig med at hun i skolen presses af lærerne med
flere lektier, end hun har tid til at lave. Stykket slutter med, at
læreren griber hårdt fat i pigens hår og løfter hånden til
prygl.
Her fryser skuespillerne. Truppens joker træder frem og spørger
publikum, om hvad de så, der skete?
Tavsheden er trykket. Et par af børnehjemmets ældste drenge
sætter bevægelse i ubehaget. De så det - og kommer med et par bud
på, hvad der skete i stykket.
Nu lægger jokeren op til, at publikum skal komme med idéer til,
hvad der kan gøres, så pigen ikke ender med at få bank. En
kvindelig ansat foreslår, at pigen skal forsøge at forklare læreren
om sine udfordringer hjemme. Jokeren opfordrer forslagsgiveren til
at deltage i spillet.
Skuespillerne og forslagsgiveren afprøver forslaget. Så fryser
scenen igen: Hvordan virkede det? Resultatet blev, at læreren
afskriver at det er hans ansvar.
En anden af de ældre drenge har et nyt forslag om at pigen skal
overtale både lærer og forældre til at mødes og tale om
udfordringerne.
Som de forskellige forslag gennemspilles bliver det mere og mere
tydelig, at der ikke findes én god og enkelt løsning. Hver
gennemspilning medfører nye problemstillinger. Men efter halvanden
time er der alligevel kommet brugbare ideer til, hvordan man kan
skabe en øget forståelse mellem pigen, forældrene og læreren. Der
er stof til eftertanke.
Forestillingen er slut. Cirklen brydes. Børnene myldrer hver til
sit - nu lidt klogere på, hvordan bank kan undgås.
Læs mere om projektet "Børns tryghed og inklusion" her.