Skrevet af: Ana Laura, Jhon, Peter og Tove
Carolina er 10 år, og den mindste i en søskendeflok på fire, som
moderen forsørger alene. På forhånd var vi lidt usikre på, hvordan
sådan et møde ville spænde af, så vi lyttede meget til AC
Børnehjælps Colombiarepræsentant Helena de Boehlkes råd.
Globus gør verden mindre
Vi fik en god tolk og chauffør til at køre os til Oriéntames
kontorer, hvor en smilende og glad Carolina ventede på os. Hun var
sammen med sin mor og storebror Carlos på 15 år. Oriéntames havde
et mødelokale til os. Her vi fik serveret en kop kaffe og noget
vand. Freddy (chaufføren) tog en globus frem, og så fandt vi
Danmark og kiggede på afstande og størrelser osv.
Vi spurgte ind til Carolina og Carlos' hverdag. Hvordan det gik
i skolen? Hvad de lavede i deres fritid? Og deres mor spurgte vi
om, hvordan hun klarede dagen og vejen?
Med os havde vi en kuffert med brugt tøj og sko fra vores
datter. Det gav vi til Carolina. Hun blev glad og kiggede lidt
genert i kufferten.
Lidt luksus skulle der i indkøbskurven
Så var isen lidt brudt, og vi kørte alle ud til et stort
supermarked, hvor vi var vært for en omgang indkøb. Freddy førte
an, og vi havde alle megen sjov og ballade ud af det. Carolinas mor
var meget fokuseret på, at der skulle købes fornuftigt ind. Det var
os, der pressede på for, at der også skulle lidt luksus i kurven.
Ned kom der så lidt chips, sodavand og jordbær. Vi "pressede"
Caroline lidt for et ønske, og hun fandt så nogle chokopops, hun
gerne ville have. Ned med dem også!
Den stopfulde indkøbsvogn tog vi med hen til et frokostområde,
hvor vi trakterede med noget mad efter ønsker. Det blev til
beskedne burgere og sodavand! Mens det blev fortæret, talte vi lidt
videre - så godt vi kunne.
Et ulige møde - men med værdighed og til fælles
glæde
Til sidst blev familien sendt hjem med en taxi, der blev
propfyldt med ting og sager + 3 rigtig glade mennesker - inklusiv
dejlige Carolina, som vi alle var helt forgabte i.
Det var jo på forhånd et ulige møde, mellem giver og modtager -
rig og fattig, men det var arrangeret, så vi alle kunne gå derfra i
værdighed; glade, lidt klogere og en oplevelse rigere.
En dejlig og vedkommende oplevelse for os - og tror vi - også
for dem. Det var dejligt at møde Carolina og hendes familie.
Med os derfra fik vi også den der overbevisning om, at det giver
så meget mening at prioritere at sende penge til et fadderbarn hver
måned. For der er rigtige og meget levende mennesker i den anden
ende af girokortet.