Del det hele og få mere igen

Et varmt og personligt goddag. Partnere fra fire kontinenter samlet til udveksling af erfaring hos AC Børnehjælp i Danmark.Et varmt og personligt goddag. Partnere fra fire kontinenter samlet til udveksling af erfaring hos AC Børnehjælp i Danmark.09. marts 2010 | Erfaringsudveksling handler om at give al sin viden fra sig - og derved får mere tilbage igen.

Hvordan dokumenterer man, hvad der virker - og ikke virker - når det drejer sig om socialt arbejde? Hvordan bruger man bedst denne viden til at kvalificere fremtidens indsats? Og hvordan formidler man resultaterne på en lettilgængelig og inspirerende måde? Det er nogle af de erfaringer, som vores partnere nu får lejlighed til at fortælle om og videreudvikle sammen med kolleger fra andre lande og andre organisationer blandt AC Børnehjælps projektpartnere.  

Ingen grund til at udvikle den dybe tallerken to gange

Udveksling af erfaring og sparring i stærke netværk styrker kvaliteten af det sociale arbejde, vi udfører. Sådan er det for AC Børnehjælp. Sådan er det også for vores otte partnerorganisationer i Etiopien, Bolivia, Colombia, Nepal og Indien. Selv om man arbejder i forskellige lande og med forskellige målgrupper, ressourcer og socialpædagogiske traditioner, så er der langt flere fællesnævnere, end der er forskelle.

I år søsætter AC Børnehjælp derfor initiativet "Læringsprojektet".

Projektet består af tre dele.

Finansieringen af første del - en halv mio. kr. - er netop blevet bevilget af Projektrådgivningens Projektpulje. Bevillingen kommer til at finansiere en række regionale erfaringsudvekslings-møder mellem projektafdelings partnere. Anden del af projektet indeholder et stort fælles ERFA-seminar. "Walk the talk" er overskriften over tredje og sidste del. Der skal alle partnerorganisationerne støttes i at føre de nye erfaringer ud i livet.