AC Børnehjælp - Hvordan passer en dansk far på sine døtre?

Area manager Jette Würtz har på en privat ferierejse besøgt  AC Børnehjælps fadderskabspartner CASP i Indien. Jettes mand Torben Würtz og deres to døtre Anna Christina (24) og Nathalie (19) var med. Jette har gennem  mange år været fadderskabskoordinator i AC Børnehjælp og har i den forbindelse besøgt CASP flere gange. Men omgivet af sin egen familie blev mødet med udsatte indiske børn, forældre og bedsteforældre en noget anderledes oplevelse:

Min familie og jeg bliver placeret ved et panel.For fadderbørnene er det tydeligvis en oplevelse at se en meget dansk familie linet op. Vi bliver nærstuderet i lang tid, før spørgelysten går i gang. Men da isen først er brudt, får spørgsmålene og nysgerrigheden ingen ende. Det er skønt at opleve. Især Nathalie og Anna Christina er interessante for de unge indere. De fleste spørgsmål stilles direkte til pigerne.

Hvordan tænker de som unge danskere om de unge indere, der kun får en uddannelse takket være en dansk fadder? Hvad synes de om den indiske kultur? Hvordan er det at være ung i Danmark? Skal man være rig for at få en uddannelse?

Flittige og heldige rollemodeller

De ældste af de unge, der er til stede, er nogle af de fadderbørn, der har været tilknyttet CASP i mange år. De fortæller om, hvordan de igennem deres skolegang har de vist så gode skoleresultater, at de er blevet udvalgt til at få en længerevarende uddannelse via CASP-fonden "Meritorious Children." De unge uddanner sig til læger, ingeniører, jurister, økonomer. Uden Meritorious Children ville dette ikke have været muligt. De indiske unge er klar over, at det er en enestående chance, de får. De er meget bevidste om, at de er rollemodeller for alle de andre CASP-fadderbørn.

Torben får også kam til sit hår. Hvordan passer han som far på to unge, ugifte piger i Danmark? Hvordan kan det være, at danskere har så meget overskud både menneskeligt og økonomisk, at vi kan og vil hjælpe fattige unge indere til en uddannelse? Hvordan det kan være, at vi i Danmark bekymrer os om, hvordan gamle i Indien har det? Hvordan har gamle i Danmark det?

Vi svarer, så godt vi kan. Spørgsmålene er overraskende og kræver svar, der er noget anderledes end de professionelle svar, jeg plejer at kunne klare den slags situationer med.

Forestil jer en verden uden pigebørn?

Indimellem synger og danser børnene for os. Én af de ældste piger har tegnet et par fantastiske tegninger, som hun gerne vil have viderebragt til Danmark. En tegning har budskabet "Red pigebørn - forestil jer en verden uden os?"

Nej det kan vi ikke. Men vi kan forestille os en verden, hvor også udsatte piger - og drenge - har mulighed for at få en uddannelse, der kan sikre dem et bedre liv.

Kan du også forestille dig det, så vil jeg sammen med min familie varmt anbefale dig at tegne et fadderskab for et barn i CASP. Det koster så lidt og flytter så meget.