Kærlig hilsen glade fadderbørn i Indien

 Glade børn børn i trivsel og taknemmelige forældre modtog AC Børnehjælps tidligere programkoordinator i Indien. Et fadderskab virker! Glade børn børn i trivsel og taknemmelige forældre modtog AC Børnehjælps tidligere programkoordinator i Indien. Et fadderskab virker!12. september 2011 | Det er svært for mig ikke at glædes i mødet med hundreder af strålende smil og dobbelt så mange funklende øjne.

Begejstringen er smittende i den store skolesal i Pune, Indien, hvor AC Børnehjælps 140 lokale fadderbørn er samlet med deres forældre. Som programkoordinator er det mit privilegium at besøge vores dygtige samarbejdspartner CASP i Indien, for at tilse fadderskabsprogrammet. Og det er min glæde at mødes med fadderbørnene.

Dans - et herligt fællessprog

For at bryde isen starter vi med en forpustende omgang stoledans. Stemningen er høj, og festen fortsætter med danseopvisning af teenagepiger i farvestrålende sarier. De underholder ved at opføre den traditionelle 'fiskerens dans'.

Jeg får mulighed for at sige et par ord på vegne af de danske faddere. Mine øjne fanger 10-årige Sachsi, som jeg har besøgt i sit hjem tidligere på dagen. Jeg taler om, hvor ens børn er rundt om i verden på trods af de store forskelle i opvækst.

Sachsi bor i et af Punes slumområder. Hun deler et lille værelse med hems med sin lillebror, bedstemor og forældre. Hjemmet er holdt pletfrit rent, og alle familiens ting har deres rette plads. Det er nødvendigt, når køkken, soveværelse og stue skal klemmes sammen på ti kvadratmeter.

Sachsi har gennem fadderskaberne fået mulighed for at gå i skole, hvor hun er glad for at gå i femte klasse. Hun drømmer som mange andre indiske børn om at blive ingeniør. Hun er god til at tegne og danse, men kan også lide at spille fodbold. Som så mange andre børn.

Taknemmelighed overfor fadderskabsprogrammet

I skolesalen synger vi fødselsdagssang for alle de børn, der har fødselsdag i januar. Inden vi vinker farvel, har alle børnene mulighed for at give mig en lille hilsen med hjem. Mange af dem har på forhånd forberedt et lille kort, en tegning eller en perlekrans som de giver mig som udtryk for den taknemmelighed, de føler overfor fadderskabsprogrammet.

Jeg mærker tydeligt at børnene oprigtigt er glade for fadderskabsprogrammet, og værdsætter de muligheder som de får.

Så lad mig på vegne af børnene i Indien viderebringe deres hilsen deres danske faddere: Tak for hjælpen! Den gør virkelig en stor forskel!