Skrevet af: Area manager Jette Würtz. Redaktion kommunikationskoordinator Susanne Dencker.
Area manager Jette Würtz har på en privat ferierejse
besøgt AC Børnehjælps fadderskabspartner
CASP i Indien. Jettes mand Torben Würtz og deres
to døtre Anna Christina (24) og Nathalie (19) var med. Jette har
gennem mange år været fadderskabskoordinator
i AC Børnehjælp og har i den forbindelse besøgt
CASP flere gange. Men omgivet af sin egen familie blev mødet med
udsatte indiske børn, forældre og bedsteforældre
en noget anderledes oplevelse:
Vi besøger fem familier, der er støttet af danske faddere gennem
CASP. De bor i samme kvarter. Hos alle familierne bliver vi budt
velkommen på trappegangen af moderen. Det foregår med flotte
indiske velkomsthilsener - en lille rød plet på panden og en
velsignelse.
Nok er hjemmene efter dansk standard beskedne, men der holdes
orden på de få ting, som familierne ejer. Ofte bor børn, forældre
og bedsteforældre samme i lejligheder, der har været familiens i
generationer. Det giver et enormt sammenhold i kvarteret. Naboerne
kender hinanden og er som regel er vokset op sammen. Det er således
hele kvarteret, der har fået dansk besøg i dag.
Ingen arbejde er det samme som ingen
indtægt
Boligerne er yderst små, og der findes kun én seng i hvert hjem,
hvor familieoverhovedet - faderen - sover. Resten af familien
ligger klynget sammen på gulvet foran sengen.
I én familie er faderen hjemme. Det har han desværre været i
nogle dage. Det er monsuntid, og da han som de fleste mænd i dette
kvarter arbejder som daglejer, har det ikke været muligt at få
arbejde. Ingen hyre er lig med ingen indtægt. Ingen hyre i mange
uger er lige med ingen indtægt i mange uger. Maskerne i det indiske
sikkerhedsnet er meget store. CASP gør dem lidt mindre. AC
Børnehjælp hjælper CASP med akut hjælp til disse familier i
krisesituationer gennem Akut Hjælp Indien.
Det er iøjnefaldende, hvor stor betydning CASP har for det
enkelte barn, den enkelte familie. CASP giver den støtte, som er
nødvendig for at udsatte familier i slumområderne kan bryde den
onde cirkel og selv skabe en bedre tilværelse. Det smitter af på
naboerne og kvarteret, når CASP arbejder i et lokalområde - og det
er bæredygtig udvikling.
Stolte viser hvert enkelt barn os hans eller hendes skoletaske
og skolebøger frem. CASP giver alle fadderbørn en ny skoletaske,
skrivehæfter, skriveredskaber og en skoleuniform, når de starter i
skolen. Alle skal have lige vilkår.
Ikke uden jeres hjælp
En del børn vi møder i kvarteret har fine kort til os som tak
for, at de har fået mulighed for at være med i
fadderskabsprogrammet hos CASP.
"Thank you. Looking back, I realise that I could not have
handled it alone without your invaluable help. Thanks for being
there when I needed you."
og
"I cannot help but be immensely grateful for your kindness
and compassion just when I needed it the most in my life. Thank you
for being there."
Vil du også hjælpe et indisk barn med at klare vejen frem til en
uddannelse, så vil jeg sammen med min familie varmt anbefale dig at
tegne et fadderskab for et barn i CASP. Det koster så lidt og
flytter så meget.
AC Børnehjælp takker også for konkrete bidrag til Akut Hjælp
Indien via højrepottet her på siden.
|
Fakta om CASP
* CASP - Community Aid and Sponsorship
Programme - blev oprettet i 1975. Hensigten var at give
underprivilegerede børn i hele Indien mulighed for at udvikle sig
og blive en ligeværdig del af samfundet.
* CASP støtter omkring 10.000 børn, deres
familier og deres lokalsamfund. CASP har ud over fadderskaber,
uddannelsescentre for unge, akut hjælp til familier i krise samt en
række ældrecentre for økonomisk trængte og socialt udsatte
gamle.
Læs rapport her
* AC Børnehjælp samarbejder direkte med CASP om
organisationens omfattende fadderskabsprogram og Akut Hjælp.
Derudover støtter vi via de danske LIONS klubber op om en række
ældrecentrene.
|