Velkommen til vores nye hjemmeside. Den skal gøre det lettere
for dig at finde de oplysninger, du søger. Dette uanset om du
overvejer adoption, venter på dit barn, er fadder eller i øvrigt
vil hjælpe os med at hjælpe udsatte børn i verdens fattigste lande
til et bedre liv.
AC Børnehjælp kæmper for børns rettigheder. Vores kommende
og nuværende adoptivfamilier er vores stærkeste allierede i
denne kamp. Det er vores adoptivfamilier, der er vores forsikring
for, at adoptionen bliver til det forældreløse barns bedste. Det er
vores adoptivfamilier, der udviser et stort engagement i vores
arbejde med udviklingshjælp. Det er også langt overvejende vores
adoptivfamilier og deres netværk, der hiver nogle hundrede kroner
ud af budgettet hver måned til et fadderbarn.
Vi vil blive endnu bedre - i dialog med vores
brugere
Denne hjemmeside er udviklet sammen med DesignIt.com
på baggrund af en masse kvalificerede og konstruktive
ideer, som vi har fået fra vores adoptivfamilier.
Det er de samme overvejelser, der ligger til grund for "Mit
AC", den enkelte families adgang til sin egen sag, som
bliver andet element i AC Børnehjælps samlede ekstranets.
Vi forventer at "Mit AC" er klar til brugerne i slutningen
af 2012.
Pænt men også en prøvelse?
Forandring fryder, men kan være en prøvelse i praksis.
Vi ved det! AC Børnehjælps hjemmeside er meget andet end pæn
indpakning for vores familier. Den er i høj grad et værktøj i
dagligdagen.
Når man har vænnet sig til, at noget man måske bruger dagligt,
er at finde på én måde, så kan det være frustrerende, at man nu
skal finde dette et andet sted, eller måske på en anden måde. Eller
noget, man før var glad for, er måske helt forsvundet!
Der er hjælp at hente
I indgangen "Om AC Børnehjælp" finder du "Om
hjemmesiden". Den giver en kort introduktion til de muligheder,
der er på www.a-c.dk.
Har du alligevel spørgsmål til, hvordan du finder rundt, så tøv
ikke med at stille dem i "Spørgehjørnet" (Under indgangen
"Fora".) Vi svarer så hurtigt, det er os muligt. Hvis andre
hjælpsomme brugere kender svaret, kommer de sikkert først med
hjælpen.