Nyt fra Tjekkiet - Juli

AC Børnehjælp besøger et børnehjem i Tjekkiet.AC Børnehjælp besøger et børnehjem i Tjekkiet.01. juli 2011 | Forsat fokus på gamle sager

Vi fik i begyndelsen af juni måned oplysning om, at næste månedlige "samrådsmøde" ville finde sted i midten af juni måned. Desværre blev der på dette møde ikke tildelt nogen børn til vore familier på ventelisten.

Derudover er vi blevet informeret om, at der ikke vil blive afholdt noget "samrådsmøde" i juli måned, da alle er på ferie, så næste samrådsmøde vil finde sted i midten af august måned.

Endnu engang blev vi forsikret om, at der er fokus på de gamle sager, de har liggende fra 2007 og 2008 - vores sagsbehandler på kontoret kan fortælle, at hun har dem liggende på sit skrivebord, men at der desværre indtil nu ikke har været nogen af de frigivne børn de har kunnet matche til disse familier.

Ventelisten

Vi har i øjeblikket 11 familier på listen, hvoraf de 7 sager er udsendte - Heraf er 3 sager i øjeblikket i bero - disse tre sager figurerer stadig på listen, da de ikke er trukket ud af den tjekkiske venteliste, og de vil i det øjeblik, de bliver aktiverede igen, komme ind på de samme pladser.

Der er på listen i øjeblikket 1 familie med en udvidet godkendelse til et større søskendepar samt 1 familie med en godkendelse til et større barn.


Børn i forslag

Der er, siden  marts måned kommet 1 søskendepar i forslag i maj måned - familien er i skrivende stund netop kommet hjem fra Tjekkiet med børnene.