Skrevet af: Asmarech Ayalew og Kelemua Aklila - etiopiske
journalister
Børnenes ansigter er lysende og glade på den sidste skoledag på
skolen i Ankorcha, som er en alternativ grundskole. Skolebordene er
samlet i skolegården til ceremonien. Eleverne sidder på den ene
side, mens forældrene sidder på den anden side. Dagen bliver fejret
med forskellige aktiviteter, såsom digte, drama, sange og ros af de
dygtigste elever.
Eleverne begynder ceremonien ved at synge sangen "A school is a
good thing" [en skole er en god ting]. Derefter præsenterer de
digte og drama. Men teaterstykket er den største del af ceremonien.
Det handler om børnearbejde og viser børnenes virkelighed uden for
skolen.
Hovedpersonen er en kvinde, som kommer med sin niece fra landet.
Pigens forældre er blevet lovet, at hun kan få undervisning i byen.
Men hun benytter sig alligevel ikke af muligheden og begynder i
stedet at udnytte den lille pige til at udføre huslige pligter
såsom at lave kaffe, vaske tøj og tage sig af babyen. Hun straffer
hende også. Naboerne vil ikke tolerere en sådan behandling og
melder det til politiet, som straffer kvinden. Den sidste scene
siger "stop børnearbejde".
Eleverne udfører teaterstykket perfekt. De har øvet det meget,
og de har tøj på, der passer til deres karakter. Moren spiller
utrolig godt. Hun har en "netela" på, hvilket er en traditionel
bomuldskjole, som mange kvinder har på. De rekvisitter børnene
bruger, som for eksempel kaffe-kedelen af "jebena" ler og
kaffekopperne af "seni" til kaffeceremonien, er også at finde i
traditionelle etiopiske familier. Babyen i stykket er en stor
dukke.
Teaterstykket viser, hvor meget eleverne har fået forståelse for
børnerettigheder og at børnearbejde skal afskaffes. Eleverne, der
spiller med i stykket, er fra 8 til 14 år. Forældrene glæder sig
over at se deres børn spiller skuespil, og de finder stykket
spændende og accepterer den endelige pointe ved at klappe højt og
længe.
"Vi laver teaterstykket, for at vi alle kan lære om, hvad der
sker i hverdagen. Vi prøver med tålmodighed at overtale forældrene
og værgerne til at sende deres børn i skole. Folk, der kommer fra
landet, er ofte ikke villige til at sende deres børn i skole. IFSO
arbejder med at overtale disse familier. Vi fortæller dem om
fordelene ved at få en uddannelse, at man kan få et bedre liv, og
at der ikke skal betales nogen skolepenge", siger skolelæreren
Almaz.
Alemu er far til Tigest, som går i 2. klasse. Hun bliver rost
for at være anden bedst i sin klasse.
"Jeg ville gerne have, at hun skulle gå i skole. Jeg begyndte at
sende hende til en privatskole, der kostede 100 birr om måneden,
men jeg kunne ikke fortsætte med at betale det. Det var for dyrt i
forhold til min indkomst, så jeg er glad for, at mit barn får
chancen for at komme i de alternative grundskoler," siger han.
Tigest er meget glad for at gå i skole, og hun vil gerne være
læge, fordi hun gerne vil behandle syge familier.
Læs
mere om projekt "Grønne oaser" her