AC Børnehjælp -

Carolina er 10 år, og den mindste i en søskendeflok på fire, som moderen forsørger alene. På forhånd var vi lidt usikre på, hvordan sådan et møde ville spænde af, så vi lyttede meget til AC Børnehjælps Colombiarepræsentant Helena de Boehlkes råd.

Globus gør verden mindre

Vi fik en god tolk og chauffør til at køre os til Oriéntames kontorer, hvor en smilende og glad Carolina ventede på os. Hun var sammen med sin mor og storebror Carlos på 15 år. Oriéntames havde et mødelokale til os. Her vi fik serveret en kop kaffe og noget vand. Freddy (chaufføren) tog en globus frem, og så fandt vi Danmark og kiggede på afstande og størrelser osv.

Vi spurgte ind til Carolina og Carlos' hverdag. Hvordan det gik i skolen? Hvad de lavede i deres fritid? Og deres mor spurgte vi om, hvordan hun klarede dagen og vejen?

Med os havde vi en kuffert med brugt tøj og sko fra vores datter. Det gav vi til Carolina. Hun blev glad og kiggede lidt genert i kufferten.

Lidt luksus skulle der i indkøbskurven
  
Så var isen lidt brudt, og vi kørte alle ud til et stort supermarked, hvor vi var vært for en omgang indkøb. Freddy førte an, og vi havde alle megen sjov og ballade ud af det. Carolinas mor var meget fokuseret på, at der skulle købes fornuftigt ind. Det var os, der pressede på for, at der også skulle lidt luksus i kurven. Ned kom der så lidt chips, sodavand og jordbær. Vi "pressede" Caroline lidt for et ønske, og hun fandt så nogle chokopops, hun gerne ville have. Ned med dem også!

Den stopfulde indkøbsvogn tog vi med hen til et frokostområde, hvor vi trakterede med noget mad efter ønsker. Det blev til beskedne burgere og sodavand! Mens det blev fortæret, talte vi lidt videre - så godt vi kunne.

Et ulige møde - men med værdighed og til fælles glæde

Til sidst blev familien sendt hjem med en taxi, der blev propfyldt med ting og sager + 3 rigtig glade mennesker - inklusiv dejlige Carolina, som vi alle var helt forgabte i.

Det var jo på forhånd et ulige møde, mellem giver og modtager - rig og fattig, men det var arrangeret, så vi alle kunne gå derfra i værdighed; glade, lidt klogere og en oplevelse rigere.

En dejlig og vedkommende oplevelse for os - og tror vi - også for dem. Det var dejligt at møde Carolina og hendes familie.

Med os derfra fik vi også den der overbevisning om, at det giver så meget mening at prioritere at sende penge til et fadderbarn hver måned. For der er rigtige og meget levende mennesker i den anden ende af girokortet.