Vi koncentrerer vores indsats i få lande, hvor vi til gengæld
har flere partnere gennem mange år og mange projekter. Det giver os
mulighed for at komme i dybden med vores udviklingsprogrammer og
arbejde målrettet med kapacitetsopbygningen af vores partnere.
Det sikrer god og bæredygtig kvalitet af vores indsats.
Vi arbejder også i lande, som trods stor fattigdom ligger uden
for de rammer, Danida har defineret for donationer til
udviklingshjælp. Det gør vi, fordi vi først slipper målgruppen og
vores partnere, når vi indsatsen er bæredygtig, og målet er
nået.
Vores projekter er koncentreret om byerne
De fleste af vores projekter ligger i by- og bynære områder,
fordi befolkningstætheden der er stor - derfor når vores
arbejde ud til mange. I det omfang vores partnere har kapacitet til
det, og effektiviteten stadig er høj, arbejder vi også gerne i
områder uden for byerne.