Hvor kommer pengene fra?

AC Børnehjælps udviklingshjælp finansieres overvejende af midler fra den danske stat doneret gennem Danida. Derudover støttes vores arbejde af faddere, privatpersoner, private virksomheder, tipsmidlerne og selvfinansiering.

Vores udviklingshjælp finansieres overvejende af Danida. Vi har fra 2011 indgået en programaftale, der sikrer finansieringen af vores projekter over 3 år. Danida har tidligere givet os bevilliger til enkeltprojekter, der endnu ikke er afsluttet.

I forbindelse med programaftalen gennemførte Danida en omfattende vurdering af AC Børnehjælps arbejde og visioner. Konklusionen var, at vi opfylder alle krav for sådan en aftale. Det er vi meget stolte af.

Hvert tredje år kigger Danida os fremover efter i sømmene i forbindelse med, at programaftalen genforhandles.

Sammenlagt støtter Danida os med omkring 10 millioner kroner om året.

Der er andre, der støtter os

AC Børnehjælps projektafdeling modtager også midler ad andre veje. Pengene kommer fra:

  • fadderskaber
  • private virksomheder og fonde
  • enkeltbidrag fra privatpersoner
  • tipsmidlerne
  • selvfinansiering af programmer på 2 millioner kroner om året

AC Børnehjælps arbejde med udviklingshjælp er non-profit. Vi genererer ikke overskud, og alle midlerne går til udviklingsarbejdet.